jernalderen

Den ældste udvinding og tilvirkning af jern skete i det 2. årtusinde f.v.t. i Anatolien og i Mellemøsten. Man har dog gjort enkelte tidligere fund af jerngenstande, bl.a. en dolk fra Alaca Hüyük i Anatolien. Især synes hittitterne at have stået for den tidligste, mere systematiske jernproduktion. De arkæologiske fund af hittitiske jerngenstande er imidlertid få, og det drejer sig mest om nåle og mindre smykker.

Skriftlige kilder omtaler kendskabet til jern og jernproduktion. Således fortæller hittitterkongen Hattushilis 3., der kom på tronen i 1275 f.v.t., i et brev til en assyrisk konge, at tiderne for jernproduktion ikke er gode, men at han dog medfølgende sender en jerndolk. Andre genstande, der blev fremstillet af jern, var ifølge kilderne statuetter af guder og dyr til templerne.

Det har tidligere været fremhævet, at hittitterne af strategiske grunde holdt kendskabet til jernteknologien for sig selv, men mere sandsynligt er det, at jern overalt var meget sjældent i det 2. årtusinde f.v.t. I alle tilfælde synes jernteknologien at komme i mere almindelig brug over større områder i de urolige tider ved Det Hittitiske Riges fald ca. 1200 f.v.t., og kort efter kan man tale om jernalder i Mesopotamien, Palæstina, på Cypern, i områderne nord for Sortehavet og i Kaukasus.

Ca. 1100 f.v.t., i protogeometrisk tid, indledtes jernalderen i Grækenland, og i Italien begyndte den ca. 900 f.v.t. med villanovakulturen.

Nord for Alperne var den første jernalderkultur Hallstatt-kulturen fra 700-tallet f.v.t. Den efterfulgtes ca. 500 f.v.t. af den keltiske La Tène-kultur, der karakteriseres af mange teknologiske landvindinger, også hvad angår jernet, herunder våbenteknologi, hvor fx den fint smedede ringbrynje er en keltisk opfindelse. Også ved brug af jern til vogne var kelterne førende; de anvendte den særlige teknik med pålægning af ophedede jernfælge på hjulene. Brugen af jern vandt indpas overalt i dagligdagen, bl.a. til landbrugsredskaber. Mængden af jern brugt hos kelterne illustreres af, at der alene til nagler, som skulle fastholde trækonstruktionerne i muren omkring byen Manching i Bayern, anvendtes 300 tons jern.

I Norden begyndte jernalderen ca. 500 f.v.t., hvor jernet først og fremmest blev brugt til dragtnåle; først et par århundreder senere anvendtes jernet i større stil også til dagligdags redskaber som knive. Med jernalderens komme fik Norden et metal, hvor man selv havde råmaterialet i form af den jernholdige myremalm. Især i yngre romersk jernalder og germansk jernalder fandt en storstilet jernproduktion sted i Jylland.

I Danmark dateres perioden til ca. 500 f.v.t.-750 e.v.t. Den inddeles i:

• førromersk jernalder (tidligere betegnet keltisk jernalder) fra ca. 500 f.v.t.-til begyndelsen af vor tidsregning;
• romersk jernalder fra begyndelsen af vor tidsregning til ca. 400 e.v.t. med udstrakte forbindelser til Romerriget; og
• germansk jernalder fra ca. 400 til ca. 750. I moderne arkæologi regnes den efterfølgende vikingetid undertiden med til jernalderen.

Jernet brugtes først til smykker, et par århundreder senere også til redskaber. I perioden skete en stigende social opdeling. Landsbybebyggelsen ændrede karakter, og storgårde opførtes. Hovedvægten blev nu lagt på kvæghold. Fund af importvarer tyder på udvidede forbindelser sydpå, bl.a. til Romerriget. Gudme på Fyn synes at have været et handelscentrum.

Fra denne periode stammer de første skriftlige kilder til nordisk religion, skrevet først af hedenske romerske skribenter og siden latinskrivende kristne missionærer.

Også i andre verdensdele begyndte jernalderen på forskellige tidspunkter. I Kina fandt den antagelig sted som en helt selvstændig innovation ca. 500 f.v.t. og i Japan ca. 300 f.v.t. under kinesisk indflydelse.

I Afrika syd for Sahara er den tidligste jernproduktion dateret til ca. 500 f.v.t. I Amerika og Australien blev jernet først indført med europæerne.

• jernets historie
• Danmarks forhistorie