Der foreligger forskning omkring brug af khat og afhængighed. Nogle studier anslår et højere afhængighedspotentiale end tidligere anslået. WHO klassificerede i 1980 khat som "not seriously addictive" ('ikke alvorligt afhængighedsskabende'). En undersøgelse fra Etiopien i 1999 fandt, at prævalensen af afhængighed blandt den mandlige befolkning i et khatproducerende område var på omkring fem procent. Som kontrast til dette finder man i flere senere studier foretaget blandt mandlige khatbrugere fra Yemen, der er udvandret til vestlige lande, at mellem 30 og 70 procent opfylder kriterierne for afhængighed.
Brugen af khat er blevet associeret med forskellige psykiatriske problemer som depression, suicidalitet, angst og psykose. I 2007 blev der offentliggjort en opsummering af viden, der kunne belyse kausalitet mellem indtagelse af khat og psykiatriske tilstande. Tolv studier sammenlignede prævalens af forskellige psykiatriske tilstande blandt brugere og ikke-brugere. Fire af rapporterne fandt flere moderate/alvorlige mentale sundhedsproblemer blandt khatbrugere, mens fem af rapporterne ikke fandt det. De øvrige fandt kun overhyppighed af mentale problemer hos dem, der brugte mest khat.
Udover psykisk sygdom har khat en effekt på kognitive og psykomotoriske funktioner, det vil sige alle processer, der bruges til opgaveløsning, som læring, hukommelse, beslutningstagning samt koordination af bevægelser. Flere studier har fundet, at khatbrugere klarer sig dårligere på tests af disse funktioner end ikke-brugere.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.