Khat er navnet på en frøbærende træart (Catha edulis) og navnet på et centralstimulerende plantestof, der udvindes af bladene. Træarten er særligt udbredt i Mellemøsten og de nordøstlige dele af Afrika.
Khat indeholder mange alkaloider og andre stoffer, der kan udøve en række virkninger på mennesker. De vigtigste psykoaktive stoffer i khat er katinon og katin. Indholdet af disse kan variere stærkt mellem forskellige typer af khat. Ved tørring og opbevaring vil de psykoaktive stoffer nedbrydes. Derfor anvendes der oftest friske blade og planter for at opnå virkning. Khat og amfetamin er meget ens, både kemisk og i virkning. Virkestoffet katinon anslås at være omtrent halvt så potent som amfetamin.
Udover at tygge friske planter, som er den mest anvendte indtagelsesmetode, anvendes tørrede blade også til at lave te eller eventuelt ryge. Det anslås, at der dagligt kan være op mod ti millioner personer, der bruger khat. I området Etiopien, Somalia og Yemen regner man med, at 80–90 procent af den mandlige befolkning og 10–60 procent af den kvindelige befolkning bruger khat. Brugen af khat har størst udbredelse i områderne, hvor planten vokser, men er også rapporteret i Europa, inklusive Danmark, særligt blandt indvandrere fra Somalia.
Syntetiske varianter af katinon blev udviklet i 1920'erne og afprøvet til behandling af fedme og depression. På grund af stoffernes afhængighedsskabende potentiale blev de aldrig markedsført som lægemidler. Nogle af disse stoffer dukkede op på internettets rusmiddelmarked i 2000'erne, de såkaldte "syntetiske katinoner", som er stoffer fremstillet i laboratorier. Disse stoffer er ofte i pulverform og efterligner katinonets effekter, men har større styrke.
Med hensyn til regulering af khat og virkestofferne er selve planten khat på listen over euforiserende stoffer i Danmark (Liste A), men ikke reguleret i internationale (FN) konventioner. I 2006 nedsatte WHO en ekspertgruppe for at rådgive FN om en eventuel regulering af plantematerialet khat, som konkluderede, at der ikke var nok dokumentation for at underlægge khat restriktioner på linje med andre rusmidler. Medlemslandene blev dog anbefalet at implementere forebyggende informationskampagner om de negative effekter af khat.
Khat vil normalt blive tygget i flere timer, og brugere sluger saften fra bladene. Fra plantesaften vil virkestoffet katinon optages i kroppen via mundslimhinden og tarmen. Effekten indtræder efter omkring 30 minutter, og den maksimale koncentration af katinon i blodet kan ses efter cirka to timer. Katinon elimineres fra kroppen forholdsvis hurtigt.
I de første 1–2 timer er de typiske rusvirkninger mild eufori, øget vågenhed og øget energi. I de næste timer har brugeren en følelse af velvære og bliver snakkesalig og engageret i diskussioner. Man får ofte urealistiske og høje tanker og visioner om egne evner. Vrede og aggressivitet kan forekomme. Efter 4–5 timer indtræder der ofte en sløvere tilstand, hvor brugeren vil være mere indadvendt, sidde uforstyrret og fantasere. Mod slutningen indtræder der gerne en lav sindsstemning og irritabilitet. Tankeforstyrrelser og forvirring med hensyn til tid og sted kan forekomme. Brugeren vil ofte kæmpe med søvnløshed. Katinon dæmper sult og smerte.
Dosen af katinon, der er mulig at indtage, begrænses af indtagelsesmetoden. Indholdet af katinon i bladene er relativt lavt, så man skal tygge blade i mange timer for at få en mængde stor nok til at give rus.
Der foreligger forskning omkring brug af khat og afhængighed. Nogle studier anslår et højere afhængighedspotentiale end tidligere anslået. WHO klassificerede i 1980 khat som "not seriously addictive" ('ikke alvorligt afhængighedsskabende'). En undersøgelse fra Etiopien i 1999 fandt, at prævalensen af afhængighed blandt den mandlige befolkning i et khatproducerende område var på omkring fem procent. Som kontrast til dette finder man i flere senere studier foretaget blandt mandlige khatbrugere fra Yemen, der er udvandret til vestlige lande, at mellem 30 og 70 procent opfylder kriterierne for afhængighed.
Brugen af khat er blevet associeret med forskellige psykiatriske problemer som depression, suicidalitet, angst og psykose. I 2007 blev der offentliggjort en opsummering af viden, der kunne belyse kausalitet mellem indtagelse af khat og psykiatriske tilstande. Tolv studier sammenlignede prævalens af forskellige psykiatriske tilstande blandt brugere og ikke-brugere. Fire af rapporterne fandt flere moderate/alvorlige mentale sundhedsproblemer blandt khatbrugere, mens fem af rapporterne ikke fandt det. De øvrige fandt kun overhyppighed af mentale problemer hos dem, der brugte mest khat.
Udover psykisk sygdom har khat en effekt på kognitive og psykomotoriske funktioner, det vil sige alle processer, der bruges til opgaveløsning, som læring, hukommelse, beslutningstagning samt koordination af bevægelser. Flere studier har fundet, at khatbrugere klarer sig dårligere på tests af disse funktioner end ikke-brugere.
Det er velkendt, at brugen af khat kan føre til psykose. Hvor hyppigt dette forekommer, er imidlertid lidt studeret. Khat bruges i vid udstrækning i lande, der i mange år har lidt under voldelige konflikter og fattigdom. Man har set, at ydre omstændigheder, fx tidligere oplevede traumer, er af betydning for chancen for at udvikle psykose ved brug af khat. I grupper af brugere, der er udvandret til områder uden krig og konflikter, ser man lav prævalens af psykotiske symptomer associeret med khatbrug. Nyere publikationer angiver, at moderat khatbrug ikke synes at være associeret med mentale problemer, og at chancen for psykoser hos khatbrugere øges med intensiteten af brugen og med graden af individuel sårbarhed som følge af arv og miljø.
Khat øger blodtryk og puls. Chancen for at få et hjerteanfald er højere blandt brugere end ikke-brugere, og højere hos dem, der bruger khat hyppigere end hos dem, der bruger det mere sporadisk. Nogle tilfælde af slagtilfælde er også rapporteret. Tygning af khat øger risikoen for kronisk leversygdom, hvilket ikke er beskrevet ved brug af hverken amfetamin eller cannabis.
Prisen på olie stiger igen, efter USA angreb et iransk-flaget containerskib i Hormuzstrædet. Prisen på olie er steget betydeligt efter begyndelsen på Iran-krigen. Historisk er de fleste oliekriser opstået netop på grund af krigshandlinger.
Rumen Radev er leder af partiet Progressive Bulgarien, der ligger i spidsen efter søndagens parlamentsvalg i Bulgarien. Det EU-skeptiske parti står til at få cirka 44 procent af stemmerne. Radev forlod tidligere i år præsidentposten for at blive premierminister.
Bispebjerg Kirkegård i København er i disse dage et populært udflugtsmål på grund af kirkegårdens allé med blomstrende japanske kirsebærtræer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.