Tillidsvotum er i bred forstand en erklæring, der udtrykker tillid til en person, flere personer eller en bestemt sag. I snævrere, parlamentarisk forstand er et tillidsvotum en afstemning, hvorved et flertal i repræsentationsorganet udtrykker tillid til den siddende regering og dermed støtter dens fortsatte eksistens.

I lande med positiv parlamentarisme er et tillidsvotum en måde for regeringen at vise, at det står et flertal bag den.

Den danske Grundlov har siden 1953 forudsat eksistensen af et mistillidsvotum. Alligevel forekommer der indimellem i Folketinget afstemninger om forslag til vedtagelser, tidligere kaldet forslag til motiverede dagsordner, hvor Folketinget udtrykker tillid til den siddende regering. Noget oftere forekommer der vedtagelser, der udtrykker støtte til regeringens politik.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig