Viser opslag med etiketten random. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten random. Vis alle opslag

lørdag den 24. august 2013

Det er ikke en mulighed, at lade dem stå ubrugte hen.


Når jeg har fri, så ruller jeg rundt i den travle by, som er så anderledes at rulle rundt i.
Der er ikke meget plads til eftertanke, stoppe op og tage et billede, når man er på de 8 hjul.
Jeg er nød til at have fokus på trafik, og hvordan skal jeg så se alt det sjove, jeg plejer at se i gaderne?

En cykelsti, hedder det, og ikke en rullesti.
Her hersker cyklerne, de 2 hjulede.
Jeg er tit selv en af dem på de 2 hjul og bliver irriteret over ting, der er anderledes midt på min sti. Helt ærligt. Alt skal være som det plejer.
8 hjul, hvad er nu det? Gå væk fra min sti.

Når jeg er på de 8 hjul tager jeg hensyn, jeg gør mig så smal som muligt, når cyklerne bakser forbi. Tager ikke fart på, for så fylder jeg.
 Jeg går nærmest i stå, og viser de 2 hjul, at de bare skal overhale med en venlig gestus med armen.
Alligevel føler jeg mig i vejen.
Jeg savner at tage fart på. At rulle så hurtigt jeg kan og få et rullekick. Der er ikke plads til det.

Trods det uvante i mine nye omgivelser, så vil jeg love mig selv, og jer, at jeg vil standse mere op. Se mere på mine nye veje. Tage flere billeder igen.

Men. Måske må vi leve med, at det bare er billeder fra min telefon, for en stund. Det lille kamera kan meget selv, men kræver for meget af mig, når jeg er på de 8 hjul.
Min sikkerhed, den må være i første række.

Et interiør billede fra mit nye hjem, er alt hvad jeg har at vise. Et stilleben.
Hvor fagbøger er til display, fordi jeg bor for småt til store reoler, og jeg viser tænder.


fredag den 14. juni 2013

...ooog teeegningen gååår tiiil....

Noget med at liste jer op i den rækkefølge, som i skrev kommentarer på posten, og noget med at tjatte min søde veninde i Berlin op og bede hende skrive et nummer!



Så hurra, Ibs! Send mig en besked/mail med din adresse og tegningen kommer farende over til dig. 
Altså når jeg kommer hjem fra festival, for nu skal jeg afsted om lidt. 

Hej hej blog, jeg skrider. 

søndag den 14. oktober 2012

dengang i nullerne.

Sådan en søndag med noget dimseri.  Hækler lidt, klipper lidt pandehår, rydder lidt op, tegner lidt, kigger lidt ud på regnen og drikker lidt mere te.
 Den går på sin vis ret hurtigt.
Men det er i bund og grund ikke sådan vildt ophidsende at vise frem her, vel. Nej.

 Jeg tænkte, at jeg lige kunne vise jer et skoleprojekt jeg lavede på 2. år af min uddannelse. Det er 8 år siden projektet blev til. Jeg har lært en hel del siden og nogle trends er blevet udvandede siden. Heldigvis og desværre.


Her er det, for selv om gamle projekter kan fremkalde tåkrumning hos udøveren, så er de sjove at gense nu, hvor jeg søger i gemmerne til min forberedelse af undervisning.

Tekstboksen siger:
"Kitcsh-fluffy møder stringent hårdhed. 
Hvordan kan et møde mellem det søde og barske se ud?
Overraskelser der popper frem uventede steder. 
En undersøgelse hvad der ligger i de to begreber og hvordan de kan forenes, så begge dele ses i en kollektion. Hvordan kan noget sødt vise sig at være barskt og omvendt."

Altsammen inspireret af en studietur til Berlin, dengang da der var mange hjorte og våben i Streetart.
Billederne bliver lidt større, når du klikker på dem.





fredag den 11. maj 2012

random #1

Sidder lige på min seng med snot drivende ud af min næse. Det er så flot. 
Så jeg spiser jer af med lidt billeder, som jeg har pillet ud af min tlf. 
 Helt random og ude af kontekst.
Det kan vi godt lide nogle gange ikk´?
(Bare sig jo, jeg taber en snotklat ned i tastaturet, hvis jeg skal komme med bedre argumenter.)


Noget med at flytte møbler, som man gør det lettest i København. Mener at Vimse, eller en anden, kommenterede at nu var jeg da vist ægte københavner. Det er fra min sløjfede kontorplads udflytning.

Mere af den der hund. 

 Vesterbro nevø, Sirius, der sørger for at holde godt fast i sin moster, der passer ham.
 Moster aka levende sofa.