Think Pink

Eva har fået en fantastiks idé, nemlig at sætte fokus på brystkræft og en kampagne for "støt brysterne". Jeg vil gerne hjælpe hende og tænker derfor lidt ekstra pink med dette indlæg. Ikke nok med det, men så håber jeg jo også at være den heldige vinder af de fine kræmmerhuse Eva udlodder i anledningen.

Det er den 9. oktober der er "lyserød lørdag", så derfor THINK PINK.

Var der nogen der sagde pubertet?

Det var mandag morgen og jeg fornemmede godt at han bare ikke gad stå op i dag. Gad ikke svare og gryntede bare lidt. Jeg lod ham ligge lidt. Efter 10 minutter var der stadig ikke liv på værelset. Jeg satte mig på sengekanten og kløede ham lidt på ryggen, det afviste han, tydeligt - ok, så vidste jeg, at det ikke var i dag jeg kunne komme igennem med noget fornuftigt. Da yderligere 10 minutter var gået blev jeg lidt mere bisset og nu skulle han altså stå op, ellers ville det ende med at han kom for sent i skole. L A N G S O M T kom der liv i ham, men han sagde ikke et ord. Svarede ikke brødrene og vrissede bare af dem. De lod ham heldigvis være, er ved at have lært at det er det bedste, hvis man ikke gider ballade om morgenen. De tre var hurtigt færdige og gik til skole i god tid, mens han stadig ikke rigtigt kunne komme i gang. Da han kun manglede at pakke tasken, gik han i stå igen. Jeg satte mig ind ved siden af ham. "Er du lidt træt i dag?" Hovedrysten var svaret. "Er du skidt tilpas?" Endnu engang hovedrysten. Flere spørgsmål vedr. kammerater, skolen, lektier, lærerne, dagens fag. Alle blev besvaret med nikken eller hovedrysten uden jeg blev meget klogere. "Er det bare sådan en rigtig øv-dag, hvor det hele bare er træls" Mmm - efterfulgt af nikken. "Ok, det er bare rigtig træls for dig at du har det sådan, men jeg er sikker på det går over igen - kom du nu afsted, klokken er næsten otte" Han kiggede på mig, lagde hovedet på min skulder og lukkede øjnene. Lidt efter rejste han sig, tog sin taske og var på vej ud af døren. Det var køligt til morgen og så ud til regn. Jeg vidste han skulle med skolen op i Hammer Bakker og cykle på mountainbike, så jeg nævte selvfølgelig at det kunne være en god idé med en jakke, så han ikke blev våd, hvis det skulle blive regnvejr. "Det er vel så mit problem" sagde han og smuttede ud af indkørslen. Jeg valgt at lade ham gå.

I morges havde piben en helt anden lyd. Han var ikke i sin seng, da jeg ville kalde. Han var slet ikke i huset. Lidt over 7 kom han hjem. Han havde lige været en tur oppe hos mormor og morfar for at sige hej, inden mormor skulle på arbejdet. Glad og trallende var han, snakkede om løst og fast med både mig og brødrene. Heldigvis er de fleste morgener sådan og i dag ville han gerne have jakke på, for det var nu lidt koldt til morgen... - Var der nogen der sagde pubertet?

Bip bip

Jeg fik en sms i går: Kunne du mon være interesseret i noget af mors tøj? Jeg tager hjem til mor i morgen. Hvis du har lyst til at komme er du velkommen. Så kan du selv kigge. Knus din kusine.

Min kære kusine, mistede i forrige uge sin mor, som desværre, som så mange andre, tabte kampen til kræften. Min kusine skal nu i gang med at tømme sin mors hus og hun er helt alene om det. Min kusines mor har for mange år siden været gift med min onkel og det kom der min kusine ud af. De blev skilt, da min kusine var helt lille, og min "tante" valgte karrieren og min kusine frem for en ny mand og flere børn. Jeg er kommet meget hos min kusine og hendes mor, da jeg var barn. Vi boede i nærheden af hinanden og vi er jævnaldrende og hyggede os i hinandens selskab. Min kusine har aldrig selv fået børn og blev skilt fra sin mand sidste år, så det er nok lidt tvivlsomt om hun i det hele taget får nogen. Hun har stadig sin mormor, men hendes far, min onkel døde for 3 år siden også af kræft. Så hun er meget alene om denne triste opgave. Efter et par flere sms'er kunne jeg høre, at hun gerne vil, at jeg kommer og er sammen med hende i dag, så det gør jeg, uanset om jeg så kan bruge noget af hendes mors tøj eller ej.

Højt til "loftet"

Jeg elsker sådan en septemberdag, hvor solen skinner og himlen er blå. Der suges energi og d-vitamindepoterne forsøges øget i stor stil.

En lille tur rundt i haven her i formiddag er det blevet til. Jeg skulle lige se hvilke blomster der stadig lyser op. Til min glæde opdagede jeg, at mine asters er begyndt at vise sine smukke små blomster og der er rigtig mange knopper i år, det bliver et smukt syn, er jeg sikker på.

Sankt Hans urten er også på sit højeste lige nu og bierne summer omkring dem, især på sådan en dag som i dag.

Længere tilbage i haven står min lille syren. Det er et skud jeg fik sidste år fra mine forældres have. Det er efter sigende en af de ægte syrener og den har de smukkeste mørke rødlilla blomster, når der er sæson for den. Jeg er spændt på at se hvor mange år der går inden den kommer i blomst. Den er vokser godt i år.

Lige ved siden af står et lille tempeltræ. Det fik jeg for flere år siden og da var det blot en lille gren med ganske få blade. Det vokser langsomt og har slet ikke den rette plads, men da Palle pønser på at lave hele haven om og anlægge en havedam, så får det lov at stå hvor det står. Det er godt med læ mellem bøgehækken og en eller anden form for thuja.

Ingen deadline

... og heldigvis for det. Nu er der pillet op, ned til hvor jeg var i mandags. Det var så det. Så må vi se hvornår jeg lige får tid til at strikke igen.

ØV, ØV og ØV!!!

Jeg har været SÅ flittig i dag og strikket og strikket. Skønt endelig at få lidt maskecentimeter fra hånden. Men pludselig opdager jeg til min skræk, at jeg har vendt snoningerne forkert i venstre side - SUK! ØV altså osse og en masse grimme ord, som er bedst tjent med ikke at blive skrevet her... Nu må jeg så pille op helt ned før ærmegabet, som allerede måler 8 cm ud af de 23 det skal måle:( Det bliver altså ikke i dag, for snart skal jeg på arbejdet. Endnu engang ØV og for f..... da også.

Sjovt nok

... så bliver de fridage altid fyldt med et eller andet praktisk. Jeg får aldrig strikket det jeg gerne vil. I dag står den på tandlægebesøg med alle fire drenge, så det er jo ikke lige overstået på 10 minutter. Nå, men jeg kan da glæde mig over, at jeg er lige ved at have nået ærmegabslængden på ryggen af min Favour.

Det går lidt hurtigere efter jeg har taget ind inden snoningsmønstret, hvor der ikke er helt så mange masker. Mon ikke jeg senere på dagen kan sætte mig og få lavet de ærmegab. Så kan den ryg snart blive færdig.

Det er dog lidt ærgerligt garnet smitter så meget af, at jeg ikke kan tage det med og strikke et par pinde mens jeg alligevel sidder i venteværelset hos tandlægen. Godt man har mere end et projekt i gang, selv om det stadig er denne fine blå ting der er i højeste kurs:)

Se lige en gang

...hvad jeg har købt.

Snuplede over dette indlæg og blev nysgerrig. Min nysgerrighed førte mig her hen og det var mens der stadig var åben for bestilling. Lige nu er der lukket, men fra hr. Weller, ham selv, fik jeg at vide, at man nu har planer om, at det skal være mere end bare lidt lagersalg. Det er kommet helt bag på ham, at der er kommet så mange bestillinger, og nu vil han prøve sig med internetforretning, YES!!! Siger jeg bare, for det garn er da bare for lækkert - lækkert lækkert lækkert.

Jeg hentede garnet i formiddags og hilste på både hr. Weller og Oskar, en kær lille dansk/svensk gårdhund, som tilsyneladende nød duften af Dina på mine bukser:) Desværre var fru Weller ikke hjemme, men skulle hun tilfældigvis læse med her, så vil jeg bare lige sige, at din mand, han er da bare dejlig, kan godt forstå du holder godt fast i ham;)

Efterårsgråt

...er vejret i dag. Regn og blæst.

Ude på terrassen står havemøblerne stadig i håb om en enkelt lille solfyldt eftermiddag. Grillen står der også, men den gemmes heller aldrig langt væk, for Palle er "grillentutiast" og griller gerne både jul, påske og pinse eller hvornår han nu lige har lyst til det. Og han er god til det - skønt!!

Men i dag skal der ikke grilles og det bliver nok heller ikke vejr til at sidde udenfor i havestolen. Så er det godt der er lunt og hyggeligt indenfor. En dag som i dag kan efter min overbevisning bedst bruges med levende lys, et krus dampende varmt thé og så mit strikketøj. Så sådan bliver det, jeg har nemlig fri i dag og nøj hvor skal jeg nyde det.

Faglige temadage

Jeg har de sidste to dage været sammen med ca. halvdelen af mine kollegaer på temadage i Blokhus. Det var vældig interessant og vi havde rigtig mange spændende diskussioner i forbindelse hermed. Emnerne for temadagene var anerkendelse, smerter hos præmature og hud mod hud. Alle emner, som vi dagligt stifter bekendtskab med. Hvordan er det vi anerkender hinanden i det daglige arbejde? Er anerkendelse det samme som ros? Hvordan får vi lige sagt til hinanden at der nu igen ikke er ført skemaer, fyldt vand på cpap-varmeren eller noget helt tredje, uden at komme til at krænke hinanden. Det var spændende, rigtig spændende og jeg tror vi alle har fået lidt at tænke over.

Smerter hos præmature var også et ualmindeligt interessant emne. Vi så bl.a. en videooptagelse af tre små spædbørn, som fik taget en blodprøve. Det var ren tortur og vi var flere, som til sidst nærmest ikke havde lyst til at se optagelsen færdig. Det er jo en patient gruppe, som ikke uden videre selv siger til hvis de har ondt og det kræver et trænet øje at observere de somme tider meget utydelige signaler, disse små bitte mennesker sender.

Det sidste emne vi havde på programmet denne gang, var hud mod hud. Hvad er så det, vil nogen måske spørge. Men forhåbentlig kun de som ikke har kendskab til neonatalsygepleje:)

Flere studier viser, at de små præmature børn har stor gavnlig effekt på flere måder, af at ligge hud mod hud på mors (eller fars) bryst. Det bedrer ofte både respiration, hjerterytme, temperatur og ikke mindst beroliger og giver nærhed. Vi er har gjort det længe på vores afdeling, men kan jo altid blive endnu bedre.

Det var et par super hyggelige dage og ikke mindst mandag aften, da der ventede os en overraskelse. Vi fik besøg af en zumba instruktør og så måtte vi ellers i gang med at få os godt og grundigt rørt efter de mange timer, hvor vi bare havde siddet stille og lyttet og diskuteret. Det er længe siden jeg har moret mig så meget, det zumba, det er da bare for sjovt:)

Vores oldemor...

...bliver 85 år i dag.

Det er ingen sag at blive så gammel, når man ellers er frisk og har det godt. Det er hun, vores oldemor, min mormor. Hun bor stadig i sin egen lejlighed og har kun hjælp til rengøring hver 14. dag. Ellers klarer hun alt selv. Hun elsker at lave os en dejlig middag og siger aldrig nej til at sidde hos vores børn, hvis vi skal til møder eller en lille kaffetår hos venner. Det er skønt med sådan en oldemor og ungerne elsker hende. Som Frederik sagde i forrige uge, hvor vores veninde var død. Mor: "det er nu godt for os, at det ikke var oldemor, der er død". Og ja, den kan man så tygge lidt på, for selvfølgelig vil det være rædsomt at miste vores oldemor, men at miste en veninde på kun 46 år er også rædsomt. Men veninden er selvfølgelig ikke det samme for vores børn, som oldemor er:)

Nu er oldemor heldigvis rigtig meget i live, og hun holder fødselsdag i dag. Vi skal på kro til middag og hun skal have en gave. Men hvad er det lige man giver en pæn ældre dame på 85 år. Hun har jo alt, hvad hun mener hun har brug for. Jeg ved der er blevet købt en krydsords ordbog og et abonnement på et ugeblad hun holder af at læse. Derfor har vi valgt at give hende lidt godt til ganen. Hun sætter stor pris på en god kop kaffe og lidt god mørk chokolade. Favoritten er Feodora chokolade, så selvfølgelig er det den er er blevet købt i dagens anledning.

Lidt pjevset

er hun i dag.

Dina har været til sit årlige sundhedstjek hos dyrlægen i formiddag. Han var vældig tilfreds og gav hende den årlige vaccine inden vi gik. Nu er hun pjevset. Hun ligger bare, piver lidt og kigger på mig, som om hun forventer jeg kan hjælpe hende. Det er da næsten ikke til at stå for, så hun kommer op på skødet, så kan hun ligge der, mens jeg får tjekket mails osv. Det bekommer hende vel og hun slapper lidt af, men piver stadig lidt - hmmm! Skal jeg mon blive bekymret. Hun er jo ikke blevet vaccineret siden hun var hvalp og der kan jeg ikke huske, at hun reagerede. Da det var børnene, kunne de jo godt blive lidt pjevsede også. Måske jeg lige skulle ringe til dyrlægen.

En lille status

Det skrider stille og roligt fremad med min Favour. Jeg kommer til at elske den er jeg sikker på. Det skal dog siges, at garnet er noget hårdt at strikke med, men sådan er denim jo nok generelt.

Jeg synes det ruflede mønster der fremkommer ved at strikke skiftevis 1 drejet ret, 1 vrang på ret siden og ret på vrangsiden, giver en flot effekt. Jeg må vist lidt videre, så jeg snart kan komme igang med snoningerne. Skulle jeg da bare ikke på job i dag.

En med russisk

Jeg er vild med det røde stads. I særdeleshed oven på en leverpostejmad. Har dog ofte undret mig over hvorfor det hedder russisk salat, for russerne kender det tilsyneladende ikke. Det gør i hvert tilfælde ikke Palles kollega fra rusland. Havde det været rødbedesuppe, russisk borsh, havde det været en anden sag, det kender han. Måske er det kombinationen af den røde farve og rødbederne, den har fået navnet af.

Har du en fornuftig forklaring?

Det blev en om'er

Så gik turen igen til frisøren. Jeg kunne altså ikke forlige mig med mit nye hår. Det skulle jo være smart og nemt og jeg synes det var alt andet end det. Som om toppen ikke rigtigt passede sammen med resten.

Nu er jeg tilfreds:) Heldigvis kunne Tina, min frisør, godt se hvad jeg mente og i løbet af små 20 minutter fik hun gjort mig tilfreds, faktisk mere end tilfreds. Det var godt det blev en om'er.

Jeg skulle bare lige...

...prøve mit nye krydsnøgleapparat. Dvs. det er ikke mit alene, jeg har købt det sammen med min mor. Det er en af fordelene ved, at hun bor lige om hjørnet. Der er jo ingen grund til, at vi har hver sit, så ofte er det jo ikke i brug. Så da hun foreslog, at vi delte om et, sprang jeg til. Det kom med posten forleden og jeg skulle da lige prøve om det virker:)

Det gør det, kan jeg hilse og sige og hu hej, hvor det går. På ingen tid fik jeg viklet to nøgler lace garn op.

Så blev jeg da også lige nødt til at prøve at strikke lidt med det fine garn. Men det var jo slet ikke meningen, jeg skulle bare lige...

Overskudsfarve

Det skrider fint fremad med min Favour. Det er skønt med lidt mønster, så bliver det ikke kedeligt at strikke. Jeg mangler 42 pinde på ryggen, inden jeg skal tage ind og lave snoninger. Det er jeg spændt på. Det er dog ikke en af den slags strikketøj man lige snyder sig til at strikke en pind hist og her, for der er så meget overskudsfarve i garnet, at jeg både på have forklæde på og adgang til en gang håndvask efterfølgende. Heldigvis er det nemt at vaske af hænderne. Jeg var forberedt. Havde bl.a. læst om garnet her og kunne også læse mig til til det på Rowans egen hjemmeside. Jeg har heldigvis fri i dag, efter en lang arbejdsweekend, med bl.a. en dobbeltvagt, så nu skal der stikkes, så jeg kan nå til de snoninger:)

Jeg græder

Jeg lod alle mine lange lokker falde hos frisøren i går, og nu græder jeg... Det var egentlig ganske smart, mit hår, da jeg gik fra frisøren i går, men noget andet er det at stå med det selv, dagen derpå. Frisøren skar, klippede og tørrede det let. Glattede det lidt og klippede lidt mere, rodede lidt i det med lidt voks og vupti var det let, smart og lidt pjusket, så det ikke skulle blive for pænt og "konet", som hun sagde. Nu står jeg så imidlertid her og prøver at gøre kunsten efter, men krøllerne vinder. Det gør i og for sig heller ikke noget, problemet er bare, at det ikke er klippet efter krøllerne, men efter at det skal glattes lidt med glattejern, nu jeg har sådan et, indkøbt efter jeg engang i mellem kunne glatte mit lange hår, for at få lidt forandring. Jeg har nu en gang de krøller, hvornår lærer jeg det!

Nu med "kone" hår, og I får IKKE lov at se det forfra:(

(Jeg skal lige selv vænne mig til det først, og heldigvis vokser det ud igen)

Beskidt og pjusket

Da ikke mig, vel?

JO, og hun skal i bad, så snart som muligt. Skal bare lige selv en tur til frisøren først, så må den lille hund vente, til senere på dagen. Heldigvis elsker hun at blive badet:)

SJOK!!!

Palle læste en lille overskrift højt fra avisen her til morgen: Slut med garn - Charlotte, har du hørt at Designværkstedet lukker... SJOK!!! Heldigvis viste det sig, at der blot er tale om et generationsskifte og at det kun er for ejeren gennem mange år, det nu er slut for. Det kunne også lige passe, at Aalborgs eneste garnforretning skulle lukke, det ville da være en katastrofe.