Callum McCowatt
| Callum McCowatt | |||
|---|---|---|---|
|
26. marts 2023 | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Callum William McCowatt | ||
| Født |
30. april 1999 (27 år) Auckland, New Zealand | ||
| Statsborger |
New Zealand | ||
| Position | Offensiv midtbanespiller | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | AGF | ||
| Nummer | 18 | ||
| Ungdom | |||
| -2012 | Greenhithe | ||
| 2012 | Forrest Hill Milford United | ||
| 2013-2014 | East Coast Bays | ||
| 2016 | Team Wellington | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2015–2018 | Western Suburbs | 55 | (30) |
| 2017-2018 | Auckland City | 20 | (9) |
| 2018-2019 | Eastern Suburbs | 16 | (21) |
| 2019-2020 | Wellington Phoenix | 25 | (1) |
| 2020-2023 | FC Helsingør | 81 | (18) |
| 2023-2026 | Silkeborg IF | 91 | (23) |
| 2026- | AGF | 0 | (0) |
| Landshold‡ | |||
| 2015 | New Zealand U/17 | 4 | (0) |
| 2017-2019 | New Zealand U/20 | 5 | (0) |
| 2021 | Norge U/23 | 6 | (0) |
| 2019- | Norge | 35 | (4) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 4. september 2026. † Kampe (mål). | |||
Callum William McCowatt (født 30. april 1999 i Auckland) er en newzealandsk fodboldspiller, der spiller for danske AGF. Han har tidligere spillet for Silkeborg IF, FC Helsingør og en række newzealandske klubber samt på det newzealandske landshold. Han spiller på den offensive midtbane.
Klubkarriere
[redigér | rediger kildetekst]New Zealand
[redigér | rediger kildetekst]Efter at have taget sin gymnasieuddannelse kom han på fodboldakademi og spillede samtidig for den tilknyttede klub, Western Suburbs, men kom også på Team Wellingtons ungdomshold.
I 2017 kom han til Auckland City FC for at spille på klubbens ungdomshold, men fik debut på klubbens seniorhold og spillede en række kampe for klubben, heriblandt finalen i det newzealandske mesterskab 2018, og her blev han kampens eneste målscorer.[1]
Den følgende sæson spillede han for Eastern Suburbs og havde også her succes, da han med denne klub nåede mesterskabskampen i hjemlandet. Som året forinden blev han afgørende, da han scorede alle tre mål i 3-0-sejren.[2]
I 2019 fik han sin første professionelle kontrakt, da han skiftede til Wellington Phoenix FC.[3]
Helsingør
[redigér | rediger kildetekst]McCowatt var i flere omgange i Europa til prøvetræning, blandt andet i FC Helsingør i 2019, og i sommeren 2020 fik han kontrakt i denne klub, der spillede i 1. division.[4]
Han blev i klubben i tre sæsoner og scorede 18 mål i 81 kampe, hvilket tiltrak opmærksomhed fra større klubber.
Silkeborg IF
[redigér | rediger kildetekst]Det blev superligaklubben Silkeborg IF, der hentede McCowatt i sommeren 2023 og gav ham en fireårig kontrakt.[5]
Også i det midtjyske fik han succes, og blandt andet scorede han alle holdets mål i en 3-3-kamp mod FC København i Parken,[6] og samme år blev han kåret som klubbens bedste spiller af fansene.[7]
AGF
[redigér | rediger kildetekst]Sidst i sommertransfervinduet 2026 skiftede McCowatt til AGF på en fireårig aftale.[8]
Landshold
[redigér | rediger kildetekst]McCowatt har spillet på flere af New Zealands ungdomslandshold og var med ved flere VM-slutrunder for ungdomsspillere. Som 20-årig fik han i 2019 debut på New Zealands A-landshold, og han scorede holdets eneste mål i et 1-3-nederlag til Irland.[9] Han har siden spillet 35 kampe og scoret fire mål.[10] Han var således også med i truppen til VM-slutrunden 2026, hvor han fik spilletid i alle holdets tre kampe.[10]
Han deltog desuden på landets U/23-hold ved OL 2020 (afholdt i Tokyo 2021)[11] og spillede fire af holdets kampe, der endte med en sjetteplads.[10]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ Voerman, Andrew (1. april 2018), Late Callum McCowatt goal gives Auckland City a record seventh national title, stuff.co.nz, hentet 4. september 2026
- ↑ Voerman, Andrew (31. marts 2019), Callum McCowatt stars as Eastern Suburbs win national men's football league final, stuff.co.nz, hentet 4. september 2026
- ↑ Rollo, Phillip (26. juni 2019), Gun Kiwi goal-scorer Callum McCowatt steps up with Wellington Phoenix, stuff.co.nz, hentet 4. september 2026
- ↑ Dalgård, Jonas (6. september 2020), FC Helsingør henter newzealandsk angriber, bold.dk, hentet 4. september 2026
- ↑ Bech, Malthe (4. juli 2023), Officielt: Silkeborg henter McCowatt i Helsingør, bold.dk, hentet 4. september 2026
- ↑ Schaldemose, Jens August (21. september 2025), FCK-kollaps: McCowatt blev hattrick-helt i Parken, bold.dk, hentet 4. september 2026
- ↑ Grønborg, Matias (9. december 2025), McCowatt er årets spiller i Silkeborg, bold.dk, hentet 4. september 2026
- ↑ McCowatt ny mand i hvidt, agf.dk, 1. september 2026, hentet 4. september 2024
- ↑ Voerman, Andrew (14. november 2019), Callum McCowatt scores on debut as new-look All Whites loses to Republic of Ireland, stuff.co.nz, hentet 4. september 2026
- 1 2 3 National team career, transfermarkt.com, hentet 4. september 2026
- ↑ Squads named for Tokyo 2020, nzfootball.co.nz, 25. juni 2021, hentet 4. september 2026
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Callum McCowatts profil på Olympedia (engelsk)
- Callum McCowatts spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Callum McCowatts spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Callum McCowatts spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Callum McCowatts profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Callum McCowatts spillerprofil på Soccerway (engelsk)
- Callum McCowatts profil på Zero Zero (engelsk)