Æggelederen er en tynd kanal ud fra hver side af livmoderen. Her finder befrugtningen af ægcellen sted.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Latin: tuba uterina og græsk: salpinx
Æggelederen er en tynd kanal ud fra hver side af livmoderen. Her finder befrugtningen af ægcellen sted.
Latin: tuba uterina og græsk: salpinx
Æggelederen er et blyanttykt, cirka tolv centimeter langt rør, opbygget af glat muskulatur. Den frie, åbne ende af æggelederen vender ned mod æggestokkene, således at der her dannes en forbindelse mellem bughulen og livmoderhulen. Denne ende er udvidet som en tragt (infundibulum tubae) med frynset kant (fimbriae ovaricae), så ægget lettere kan opfanges efter ægløsningen (ovulation). Når det sker, bøjer denne tragt sig over stedet på æggestokken, hvor ægget vil løsne. Æggelederens smalleste parti (isthmus) er lige før indmundingen i livmoderhjørnet.
På ydersiden er æggelederen overtrukket af bughinden, og er på undersiden forbundet med det brede livmoderbånd (ligamentum latum). Indersiden er beklædt med en slimhinde med kraftige, langsgående folder. Denne slimhinde er opbygget af celler med fimrehår, der bevæger sig. Sammen med æggeledermuskulaturens sammentrækninger bidrager hårene til at føre ægget i retning mod livmoderhulen, en transport der tager fem til syv dage. Befrugtningen, det vil sige sammensmeltningen af sædcelle og ægcelle, finder sted, mens ægget endnu befinder sig i æggelederen. Under den videre transport af den befrugtede ægcelle finder den første celledeling sted.
Hvis ægget ikke befrugtes, går det snart til grunde i æggelederen. Hvis der sker en befrugtning, tager det omtrent én uge, før det befrugtede æg (zygote) når livmoderhulen. Det har da udviklet sig til en væskefyldt blære (blastocyst). Alle forandringer af æggelederen, der kan føre til ændret bevægelighed samt indsnævring af lumen, vil have stor betydning for mulighederne for graviditet, både for sædcellernes mulighed for at nå op i æggelederen og for blastocysten i at slippe ud i livmoderhulen i tide. En fejl ved æggelederen kan derfor let føre til manglende forplantningsevne (sterilitet). Arvæv og ændret bevægelighed vil ligeledes øge risikoen for, at graviditeten sætter sig i æggelederen (ektopisk graviditet), hvilket er en smertefuld tilstand, der kræver lægehjælp.
Ved aflukning af æggelederen kan denne ophobe væske (hydrosalpinx), fx mestruationsblod (hæmatosalpinx). Ved infektion kan æggelederen blive til en pusfyldt byld (pyosalpinx). Alle disse tilstande kan ødelægge æggelederen permanent, således at salpingektomi kan blive nødvendig. Salpingektomi er kirurgisk fjernelse af én eller begge æggeledere. Salpingo-ooforektomi er kirurgisk fjernelse af æggeledere og æggestok.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.