Kong Slags Dysse

Langdyssen er relativt velbevaret, men bærer dog præg af at være plyndret for sten og jord i historisk tid. Det aflange øst-vest-orienterede gravkammer er placeret i langdyssens nordlige halvdel. Den godt 10 tons tunge dæksten hviler i dag på to næsten lige så store bæresten, men kammeret må oprindeligt også have indeholdt en gavlsten i vestsiden og en tærskelsten i østsiden og formentlig også en lav gang. Kammeret er omsluttet af en 57 meter lang og 8,5 meter bred nord-syd-orienteret randstenskæde. Denne består i dag af cirka 78 sten. Hvor hovedparten af stenene i den østlige langside står oprejste og på deres oprindelige plads, er de fleste af stenene i den vestlige langside væltede. Flere af de væltede randsten har kløvemærker. Formentlig er flere af randstenskædens sten fjernede.

Dyssen er opført i bondestenalderen i perioden 3500-3300 f.v.t. Anlægget tilhører tragtbægerkulturen, vis talrige dysser og jættestuer sætter sit markante præg på det danske landskab. Selvom gravkammeret i Kong Slags Dysse ikke er arkæologisk undersøgt, ved man fra udgravninger af lignende anlæg, at dysser var grave. En åbning i østenden gjorde det muligt at få adgang til gravkammeret, som således kunne benyttes til flere begravelser over tid. Kong Slags Dysse har som andre dysser en markant landskabelig position og er anlagt på frugtbar agerjord. Det antyder, at dysserne ikke kun var grave, men også markerede nogle af bondesamfundet betydningsfulde slægters eller gruppers tilknytning og ejerskab til landbrugsjorden.

Dyssen ligger på et højtliggende terræn på en markant højderyg i landskabet vest for Slagelse. Fra dyssen er en for danske forhold storslået udsigt over det omkringliggende agerland helt mod Storebælt, og Storebæltsbroen ses på klare dage.

Området omkring Kong Slags Dysse er rigt på fortidsminder. Mest markante er Hellig Anders' Kors, der er opsat på bronzealderhøjen Hvilehøj samt vikingetidsborgen Trelleborg. Umiddelbart nord for Kong Slags Dysse har ligget en endnu større, nu overpløjet, langdysse.

Kong Slags Dyssen kaldes også Kongedyssen og anlæggets navne knytter sig dermed til en tradition, hvor store og imponerende oldtidsgrave forbindes med sagnkonger eller lokale stormænd. Andre eksempler er Kong Humbles Grav på Langeland og Kong Asgers Høj på Møn. Sådanne navne afspejler en folkelig forklaring på monumenternes oprindelse før deres egentlige alder blev kendt. Slag er i sin oprindelse dog næppe et kongenavn; stednavnet Slagelse kendes fra 1231 som Slauløsæ, og er sammensat af slag (en sænkning i terrænet) og -løse.

Der er offentlig adgang til Kong Slags Dysse.