Slag mod øjet eller det omkringliggende område kan forårsage blodansamlig under huden. Det omtales ofte som "blåt øje".
Af /Creative Commons.

Øjenskade er skade på øjenæblet. Selvom øjeæblet ligger ret godt beskyttet bag øjenlågene inde i øjenhulen, opstår der ofte øjenskader, både hjemme og på arbejde, ved sportsaktiviteter, fritidsaktiviteter og ved trafikulykker. Typiske symptomer er fornemmelse af fremmedlegeme i øjet, smerter, tåreflåd, nedsat syn og rødt øje.

Typer af øjenskader

Øjenskader kan opdeles i fire typer:

  1. skader med rent mekaniske årsager, hvor øjet rammes af stumpe eller spidse genstande
  2. skader forårsaget af ætsende væsker eller glødende stoffer
  3. skader forårsaget af bestråling
  4. brandskader

Mekaniske årsager

Mekaniske skader kan opstå ved stød, stik eller slag, men forårsages oftest af et fremmedlegeme, fx et insekt, plantedele eller støvpartikler, som fanges i tårevæsken. Hvis fremmedlegemet er synligt, kan det fjernes med en vatpind eller en snip af et lommetørklæde. Ofte sætter det sig dog fast bag det øvre øjenlåg, hvorfra det fjernes ved vending af øjenlåget eller skylles ud. Varme fremmedlegemer, fx gnister fra bål eller vinkelslibere, brænder sig fast på hornhinden. Selve fremmedlegemet fjernes relativt let med et spidst instrument, men det efterlader en brandskorpe, som i lokalbedøvelse kan fjernes med et fint, roterende bor. Ved nogle arbejdsprocesser dannes små fragmenter af sten eller metal, der med stor hastighed slynges ud og som projektiler er i stand til at gennemtrænge øjet og anrette stor skade.

Små fremmedlegemer

Små fremmedlegemer kan ramme øjet og blive liggende bag øvre eller nedre øjenlåg, eller de kan sætte sig fast i det yderste cellelag i hornhinden.

Metalsplinter

Af /Flickr.

En meget almindelig skade skyldes, at glødende metalsplinter, for eksempel under brug af vinkelsliber, rammer øjet og oftest hornhinden. Selve slibesplinten kan ofte let fjernes, men efterlader et lille, brunt brandskadet område i hornhinden, en såkaldt "rustring", som gør, at fornemmelsen af fremmedlegeme og smerterne varer ved. Denne rustning skal derfor skrabes og eventuelt bores bort i dråbebedøvelse af en øjenlæge. Såret heler derefter i løbet af et døgn, men vil efterlade et lille ar, som kan give varigt nedsat syn, hvis skaden er midt på hornhinden.

Ridser og skrammer

Ridser og skrammer i hornhindens forreste cellelag (epitelet) er almindelige og skyldes ofte, at en barnefinger, en papirkant eller en kvist har ramt øjet.

Stumpe genstande

Ved skader mod øjnene eller områderne omkring øjnene forårsaget af større stumpe genstande, for eksempel en fodbold eller en knytnæve, opfanges slaget oftest af den benede forreste kant af øjenhulen. Underhudsvævet knuses mod kanten, og blod og vævsvæske spreder sig hurtigt i det løse væv i øjenlågene, som bliver hævede og blå, populært kaldet "blåt øje".

Ved kraftigere skader kan man få brud i øjenhulens væg og blødning inde i selve øjenhulen. Øjenæblet bliver da presset frem af blodansamlingen, og det bliver ofte svært at bevæge øjet. Det sted i øjenhulen, der oftest brister ved en sådan skade, er bunden. En brist i bunden af øjenhulen kaldes en blowout-fraktur. Øjenhulens fedtvæv kan da bule ud gennem brudspalten i gulvet ned i den underliggende kæbehule, og den nedre lige øjenmuskel (musculus rectus inferior) kan eventuelt klemmes fast i brudspalten. Dette vil føre til, at øjets stilling og bevægelsesevne ændres.

Selve øjeæblet kan også skades af stumpe genstande, især når de ikke er så store, for eksempel en elastik, en snebold eller en badminton- eller squashbold. Det mest almindelige er en blødning fra regnbuehinden, hvilket giver blodansamling i forreste øjenkammer (hyfæma). Sådanne stumpe stødskader mod øjet kaldes contusio bulbi og heler i de fleste tilfælde uden men af betydning, men giver på længere sigt en vis øget risiko for anden øjensygdom, for eksempel grå stær og grøn stær.

Alle øjets indre strukturer kan imidlertid skades, og der findes alle grader af ødelæggelse afhængig af, hvor kraftig skaden er. I de værste tilfælde vil væggen i øjeæblet kunne revne (ruptura bulbi). Normalt fører det til blindhed eller varigt stærkt nedsat syn på øjet.

Perforerende genstande

Særligt farlige er de perforerende øjenskader, det vil sige skader forårsaget af en genstand, for eksempel metal- eller stensplint, der er trængt gennem øjenvæggen ind til øjets indre. Ved en sådan skade kan vigtige strukturer i øjet blive ødelagt. Hvis linsen skades, udvikler der sig grå stær. Der føres let bakterier ind i øjet, hvilket kan forårsage en kraftig betændelse i øjets indre, endoftalmitis. Hvis en metalsplint bliver liggende inde i øjet efter skaden, kan det føre til en speciel forgiftning af øjets indre, som kaldes siderosis bulbi. Efter perforerende øjenskader kan der i sjældne tilfælde opstå en meget alvorlig betændelse også i det andet (uskadede) øje. Dette kaldes sympatisk oftalmi.

Perforerende øjenskader opstår ofte i forbindelse med, at man slår metal mod metal eller hammer mod sten. Hvis man under sådant arbejde mærker, at noget rammer øjet, bør man straks opsøge læge. Det kan være svært at opdage et lille fremmedlegeme i øjet, og det er nogle gange nødvendigt med en røntgenundersøgelse for at påvise splinten.

Utilsigtede uheld ved brug af større genstande som kniv eller skruetrækker fører ofte til perforerende øjenskader. Ved gennemgående rifter og perforerende øjenskader er det altid nødvendigt med øjeblikkelig behandling på en øjenafdeling. Sådanne skader behandles ved at lukke defekten kirurgisk og fjerne eventuelle fremmedlegemer. Desuden anvendes antibiotika for at reducere risikoen for infektion. Ofte må man operere flere gange, fordi der er opstået komplikationer som grå stær, grøn stær og/eller nethindeløsning.

Ætsningsskader

Ætsningsskader i øjnene skyldes i de fleste tilfælde sprøjt af ætsende væsker. De farligste er de stærke syrer eller de stærke basiske væsker. Særligt de basiske, som for eksempel kalkopløsninger, kaustisk soda (natriumhydroxid), natronlud og salmiak, kan forårsage omfattende og dybtgående ætsningskader.

Ikke sjældent bliver begge øjne ramt. Der findes alle grader af skader afhængig af, hvor koncentreret væsken var, og hvor meget man har fået i øjnene. I alvorlige tilfælde kan både hornhinden og bindehinden (conjunctiva) blive helt ødelagt, og øjets indre strukturer kan også tage skade, så øjet bliver helt blindt.

Alvorlig ætsnings- og forbrændingsskade på øjnene ses tillige ved fyrværkeriulykker. Kombinationen af ætsende og brændende krudt, der sætter sig fast på øjets overflade kan medføre tab af synet og senere sammenvoksning af øjenlågene med betydelige kosmetiske følger.

Behandling af ætsningsskader

Ved ætseskader er det helt væsentligt at skylle øjet i vand så hurtigt som muligt. Helst bør der løbe rigeligt med vand over øjeæblet i omkring 20 minutter, mens personen bevæger øjet i forskellige blikretninger, så hele overfladen bliver skyllet. Derefter bør man opsøge læge. På arbejdspladser, hvor man har med ætsende væsker at gøre, bør man bruge beskyttelsesbriller. Man bør også have specielt skylleudstyr og trænet hjælpepersonale til at bruge det. Tilsvarende skal man altid anvende beskyttelsesbriller ved anvendelse af og som tilskuer til fyrværkeri nytårsaften.

Stråleskader

Blandt stråleskader er skader forårsaget af ultraviolette stråler de mest almindelige. Det kan være ved sneblindhed, svejsearbejde og ved brug af højfjeldssol (kvartslampe) eller solarium.

Langt farligere for synet er de skader, der forårsages ved, at man ser direkte på solen, som man kan gøre ved solformørkelse. Da fungerer øjets hornhinde og linse som et brændglas, og man får en brandskade i den mest følsomme del af nethinden. Det kan føre til varigt nedsat skarpsyn. Det kræver derfor specielt mørke brilleglas for at kunne se på en solformørkelse.

Når man skal bruge laserudstyr, må man tage specielle forsigtighedsregler for at undgå øjenskader. Det samme gælder røntgenstråler. Ved røntgenbehandling i nærheden af øjnene skal øjnene dækkes forsvarligt til.

Brandskader

Brandskader kan skyldes åben flamme eller varme partikler, for eksempel cigaretglød mod øjet. Skaden består oftest i brandskade i huden og som regel kun overfladisk skade af selve øjeæblet. Det skyldes, at man normalt lukker øjet af ren refleks, og at tårevæsken bidrager til nedkøling.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig