Folketingets formand er den højeste stilling man kan vælges til i Danmark. Formanden leder møderne i folketingssalen og repræsenterer Folketinget udadtil. Formanden er øverste leder for Folketingets Administration og ansvarlig for Folketingets budget.
Formanden er medlemmernes tillidsmand og skal varetage Folketingets interesser i forhold til regeringen. Selv om formanden er valgt fra et bestemt parti, repræsenterer hun eller han alle medlemmer og skal sørge for at få skabt fælles og accepterede løsninger på, hvordan arbejdet skal foregå.
Ledelse af Folketinget er meget forskellig fra andre former for virksomhedsledelse. Der kan ikke skiftes ud i ledelsen som følge af uenigheder og strid om retningen, fordi Præsidiet er valgt af og blandt Folketingets medlemmer.
Valg af formand
Folketingets formand vælges af et flertal i Folketinget efter hvert folketingsvalg og i starten af hvert folketingsår. Folketingets formand og de fire næstformænd udgør Folketingets Præsidium, som er Folketingets øverste ledelse. De fire næstformænd kommer fra de fire største partier, som ikke har formandsposten.
Indtil 1899 blev formanden og to næstformænd valgt for 4 uger ad gangen, herefter for en samling ad gangen. I 1925 blev det besluttet, at der skulle være tre næstformænd. Samtidig blev det indført, at intet parti kunne have mere end én plads i Præsidiet. Fra 1945 har der været fire næstformænd.
Der har været 32 formænd siden 1850. I 2015 fik Folketinget sin første kvindelige formand, Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.
Formandens opgaver
Præsidiet er i samarbejde med Folketingets direktion ansvarligt for den daglige drift af Folketinget og repræsenterer Folketinget udadtil nationalt og internationalt. Derfor følger der en del repræsentative forpligtelser med funktionen som formand. Præsidiet fastsætter de overordnede økonomiske rammer og beslutter sammen med Udvalget for Forretningsordenen Folketingets budget.
Ledelse af møderne i salen
Formanden og de øvrige præsidiemedlemmer leder møderne i folketingssalen, og det er mødelederens opgave at sikre, at debatten foregår i en god tone og i overensstemmelse med reglerne i grundloven og Folketingets forretningsorden. Debatten skal være en udveksling af synspunkter og må ikke udarte til personlige angreb.
Hvis det ikke sker, påtales det ifølge forretningsordenens § 29:
”Finder formanden et medlems ytringer utilbørlige, kan den pågældende kaldes til orden.”
Hvad der konkret påtales, er ændret gennem tiden. I 1800-tallet blev ord som røverhistorie og løgn påtalt, mens usandhed blev accepteret. I nyere tid er det især eder og forbandelser og ord som vås, fladpandet og røv, der er blevet påtalt.
Præsidiet forsøger at lægge en fælles linje, men der kan være forskel på, hvad der påtales, afhængigt af hvem der leder mødet.
Formandens goder
Formanden får stillet en lejlighed til rådighed på Christiansborg og råder over en bil med chauffør. Formanden aflønnes på samme niveau som statsministeren.
