Folketingets formand

Folketingets formand vælges af et flertal i Folketinget efter hvert folketingsvalg og i starten af hvert folketingsår. Folketingets formand og de fire næstformænd udgør Folketingets Præsidium, som er Folketingets øverste ledelse. De fire næstformænd kommer fra de fire største partier, som ikke har formandsposten.

Indtil 1899 blev formanden og to næstformænd valgt for fire uger ad gangen, herefter for en samling ad gangen. I 1925 blev det besluttet, at der skulle være tre næstformænd. Samtidig blev det indført, at intet parti kunne have mere end én plads i Præsidiet. Siden 1945 har der været fire næstformænd.

Der har været 32 formænd siden 1850. I 2015 fik Folketinget sin første kvindelige formand, Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

Præsidiet er i samarbejde med Folketingets direktion ansvarligt for den daglige drift af Folketinget og repræsenterer Folketinget udadtil nationalt og internationalt. Derfor følger der en del repræsentative forpligtelser med funktionen som formand. Præsidiet fastsætter de overordnede økonomiske rammer og beslutter sammen med Udvalget for Forretningsordenen Folketingets budget.

Formanden får stillet en lejlighed på Christiansborg til rådighed og råder over en bil med chauffør. Formanden aflønnes på samme niveau som statsministeren.

Note: Der er ikke angivet noget partitilhørsforhold for de første formænd, fordi medlemmerne ikke var tilknyttet egentlige partier før omkring 1870.

* Sofus Høgsbro står nævnt to gange, fordi han fungerede som formand i 1886, da den valgte formand Christen P. Berg var fængslet.

• Folketinget
• Danmarks forfatning

• Folketingets formænd gennem tiderne