Artiklen

Alle ændringer

Ragnhild Hveger

Vers. 73
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 1. marts 2026. Artiklen blev ændret 4 tegn fra forrige version.

Ragnhild Hveger med tilnavnet Den gyldne Torpedo var en dansk svømmer, der i sin aktive karriere fra 1935 til 1954 bl.a. vandt sølvmedalje ved De Olympiske Lege i Berlin i 1936 og tre guldmedaljer ved EM i London i 1938. I perioden 1936-1942 satte hun 44 verdensrekorder, heraf to i holdkapsvømning. Tilnavnet Den gyldne Torpedo fik hun af avisen The Times under EM i 1938, efter at hun havde vundet 400 m crawl med 18.7 sekunder ned til nr. 2.

Opvækst

Ragnhild Hveger blev født i Nyborg som den yngste af fire børn (Frejeyf, Paul Vilhelm, Ebba og Ragnhild). Familien flyttede til Gedser, da hun var et år, og da hun blev 7 år, flyttede familien til Helsingør. Hendes mor var Hilda Margrethe Thomsen, og hendes far var lokomotivfører Vilhelm Alfred Hveger, og det var på grund af hans arbejde, at familien flyttede.

Ragnhild havde lært at svømme i Gedser, og da familien flyttede til Helsingør, begyndte Ragnhild efter opfordring at svømme i Helsingør Svømmeklub, som trænede i havnen. Mange år senere fortalte hun til B.T.: ”I min tid blev der sandelig ikke kælet for os. Vi blev smidt på hovedet i et hundekoldt Øresund med både skidt og strøm. Det var ud at røre ved bundgarnspælen og så tilbage igen” (B.T. 30.1.1968).

Ragnhild Hveger udviklede sig hurtigt til at blive en dygtig svømmer. Hun begyndte at konkurrere som 12-årig og vandt flere lokale stævner, bl.a. et stævne i Helsingborg, hvor hun startede med at springe i vandet på benene, fordi hun endnu ikke havde lært et hovedspring. Hun vandt alligevel løbet i en fin tid på 36.1 sekunder.

Ragnhild Hvegers sportslige karriere

Da Ragnhild var omkring 13 år, begyndte hun som supplement at træne et par gange om ugen i Østerbro Svømmehal (Øbro Hallen), idet hun tog med toget fra Helsingør til Østerbro. Her fik hun Ingeborg Paul-Petersen (1876-1952), der i Dansk Kvinde Gymnastikforening (DKG) havde flere dygtige svømmere, som træner. Som 15-årig i 1935 vandt hun sit første danske mesterskab i 400 m fri (6.19.7).

Ragnhild udviklede sig stærkt og satte allerede i februar 1936 to verdensrekorder på henholdsvis 440 yard (1 yard = 0.9144 m: 400 yard er altså 402,3 m) og 500 yard (457,2 m) crawl, hvad der gjorde det oplagt at sende hende til De Olympiske Lege – ligefrem i en favoritrolle på de 400 m crawl. Hun blev sendt afsted sammen med bl.a. den endnu yngre Inge Sørensen – "Lille henrivende Inge”.

Ved OL havde Ragnhild den hurtigste tid i de indledende heats (5.28.0) og i semifinalen (5.33.7). I finalen var løbet tæt, men på de sidste meter blev hun overhalet af hollænderen Rie Mastenbroek (1919-2003), som svømmede 5.26.4, mens Ragnhild svømmede 5.27.5.

Umiddelbart var det en skuffelse, men Ragnhild Hveger fortalte efterfølgende, at hun havde været umådelig nervøs, og at hun ikke havde kunnet stille noget op overfor Mastenbroeks spurt. Da Ragnhild Hveger kom hjem med en sølvmedalje og Inge Sørensen med en bronzemedalje, fik de en usædvanlig stor modtagelse. Det var Ragnhilds far, der som lokomotivfører førte toget fra Gedser til Enghave Station, hvor 30.000 mennesker hyldede hende og Inge Sørensen. Der var så megen tumult, at politiafspærringen brød sammen, og de to piger måtte flygte ind i nogle kolonihaver. Også i Helsingør var der en usædvanlig stor modtagelse.

Efter at have sat de to verdensrekorder slog Ragnhild ikke mindre end i alt 44 verdensrekorder frem til 1942. Hun vandt tre guldmedaljer ved europamesterskaberne i 1938 i London (i 100 m crawl, 400 m crawl og 4×100 m crawl). Også her blev hun og de øvrige svømmere modtaget af ca. 100.000 begejstrede mennesker på Rådhuspladsen i København. Ragnhild Hveger vandt i sin karriere i alt 20 danske mesterskaber (100 m, 400 m fri og 100 m rygcrawl), 5 nordiske mesterskaber og 3 europamesterskaber. Herudover satte hun 55 danske rekorder. Hendes 44 verdensrekorder er ikke overgået af nogen dansk idrætspersonlighed siden.

På grund af 2. verdenskrig blev flere store internationale mesterskabsstævner aflyst. Ragnhild Hveger stillede dog op i de stævner, som faktisk blev afholdt. Det første var OL i 1936, og det sidste blev europamesterskaberne i 1954. Resultaterne fra disse mesterskabsstævner er opgjort herunder:

År Turnering Resultat Tid
1936 OL i Berlin Sølv i 400 m crawl 5.27.5
1938 EM i London Guld i 400 m crawl 5.09.0
Guld i 100 m crawl 1.06.2
Guld i 4 x 100 m crawl 4.31.60
1952 OL i Helsinki Nr. 5 i 400 m crawl 5.16.9
Nr. 4 i 4 x 100 m crawl 4.36.2
nr. 9 i 100 m crawl 1.07.7
1954 EM i Torino Nr. 5 i 100 m crawl 1.08.70

Det ganske særlige ved Ragnhild Hvegers svømmekarriere er hendes 44 verdensrekorder. Hun havde en særdeles effektiv svømmeteknik med et meget stærkt benspark og et fint glid med armene. Hun trænede omkring 2000 m pr. dag i det ofte meget kolde vand, og hun svømmede lige så hurtigt som de bedste mænd. Der var mandlige svømmere, som nødigt stillede op mod hende, fordi de ikke kunne følge med.

Listen herunder viser Ragnhild Hvegers verdensrekorder. Den viser, hvor mange forskellige crawldistancer, hvori der blev registreret rekorder, idet man i USA primært svømmede på baner opmålt i yards, mens man i Europa svømmede på baner på 25 meter, 33,3 meter eller 50 meter. Man arrangerede ofte svømmestævner, hvor der på forhånd blev annonceret et rekordforsøg. Flere gange var det mod de hollandske konkurrenter Willy den Ouden (1918-1997) og Rie Mastenboek. Andre gange var det mod de bedste danske mandlige svømmere, som kunne være med til at pace tempoet.

En rekord kunne kun anerkendes, hvis den var registreret med 3 stopure, hvor den midterste tid var gældende, hvis alle tiderne var forskellige. Efter rekorden skulle der sendes en formular til det internationale svømmeforbund FINA (”Fédération internationale de Natation”), som – ofte efter lang tid – tog stilling til, om den kunne godkendes. To verdensrekorder sat i Düsseldorf blev f.eks. efterfølgende underkendt. En mellemtid 440 yard crawl i tiden 5.14.0, da hun satte rekorden i 500 yard crawl (nr. 12) blev efterfølgende – efter mange protester – underkendt, da man ikke var helt sikker på, at det tov, som var spændt ud over bassinnet var helt korrekt placeret. Hendes guldmedaljetid ved EM i London på 5.09.0 blev udråbt som verdensrekord. Imidlertid havde hun umiddelbart før EM svømmet på 5.06.2, og denne tid var endnu ikke blevet godkendt af FINA, hvad den blev, før ”rekorden” fra EM nåede til FINA. Hermed blev rekorden fra London annulleret. Svenskerne protesterede over rekorderne på 1000 m og 1500 m (11.8.1940), fordi Ragnhild havde fået pace af en mandlig svømmer. Rekorderne endte efter lang tid med at blive godkendt. ”Det er efterhånden ikke til at finde ud af, om jeg nu har 44 eller 46 rekorder, når disse to tider bliver godkendt”..”jeg sætter Rekorder og faar Diplomerne tilsendt, saa underkender man nogle af Tiderne bagefter, derefter maa jeg sende Diplomerne tilbage, og så anerkender man dem igen, og jeg faar atter Diplomerne. Det er slet ikke til at holde Rede på” sagde hun til Idrætsbladet den 26. juni 1942.

I løb, hvor Ragnhild Hveger gjorde to rekordforsøg på en gang med en mellemtid på en længere distance, havde man derfor 6 stopure i gang. Nogle gange forsøgte Ragnhild f.eks. at sætte rekord på både 400 m og 440 yard. I 1942 satte hun tre rekorder i ét løb. Også i sådanne forsøg havde man et tov spændt over bassinet ud for de forskellige distancer.

Man skelnede ikke mellem rekorder på langbane (50 m) og kortbane (25 m). Når man skulle vende, skulle man lave en ”åben” vending, hvor man rørte væggen med hånden først, hvorefter man vendte rundt og satte af. En sådan vending betød, at man svømmede en lille smule hurtigere på kortbane, men ikke mere end, at man ikke tog det i betragtning. I dag bruger man en saltovending, hvor man ikke rører væggen med hånden, men laver en kolbøtte før vendingen og får et afsæt med benene. Det giver en noget større fordel, hvorfor man nu registrerer rekorder både på kortbane og på langbane.

Et annonceret rekordforsøg kunne fylde svømmehallen/havnebassinet med flere tusinde betalende tilskuere, også selvom nogle af disse stævner blev afholdt i dårligt vejr og i de beskidte og meget kolde havnebassiner. Ud over de resultater, som er oplistet herunder, deltog Raghild Hveger i mange andre stævner, hvor det ikke blev til en verdensrekord. Ragnhild Hveger udtrykte senere, at hun var ked af disse mange rekordforsøg, som skulle skaffe penge til forbundets deltagelse i internationale stævner, idet hun følte, at hun skuffede, når det ikke lykkedes at slå rekorden og der efterfølgende var stille i hallen.

For også at skaffe penge foreslog brydeforbundets formand Hofmann Jensen i Idrætsbladet d. 1. april 1941, at man skulle sætte Ragnhild på et frimærke, som kunne tjene penge til idrætten. Det blev dog ikke til noget.

Af listen fremgår det, at Ragnhild Hveger sætter rekorder på forskellige distancer med ret korte mellemrum. I 1941 var Ragnhild på et tidspunkt indehaver af 16 forskellige verdensrekorder i crawl (rekord nr.: 12, 16, 21, 22, 23, 25, 26, 27, 29, 31, 36, 37, 39, 40, 41, 42). Hun manglede kun 100 m crawl for at have alle rekorderne i crawl. Dertil kom, at hun også var indehaver af to rekorder i rygcrawl (nr. 7, 38). Således havde hun 18 verdensrekorder i alt på samme tidspunkt.

Nogle af disse rekorder stod i meget lang tid, f.eks. stod Ragnhild Hvegers rekord på 200 m crawl på 2.21.7 fra 11.9.1938 helt frem til d. 25.2.1956, hvor Dawn Fraser (f. 1937) fra Australien svømmede på 2.20.7. Hun havde også rekorden i 400 m crawl (sat første gang d. 10.2.1937 på 5.14.2 og siden forbedret til 5.00.1 (d. 15.9.1941). Hun beholdt rekorden helt frem til d. 25.8 1956, hvor den blev slået af Lorraine Crapp (f. 1938), som svømmede 4.50.8. Det viser, hvor stærkt svømmende Ragnhild Hveger var. I listen står angivet crawl. Det var betegnelsen dengang. I dag hedder det ”fri” svømning.

Nr. År Sted Distance Tid
1 2.2.1936 København 440 yards crawl 5.29.9
2 22.2.1936 København 500 yards crawl 6.14.8
3 14.6.1936 København 500 m crawl 6.45.7
4 3.7.1936 Helsingør 800 m crawl 11.11.7
5 23.8.1936 Helsingør 1000 m crawl 14.35.6
6 10.2.1937 Frederiksberg 400 m crawl 5.14.2
7 14.2.1937 Aarhus 200 m rygcrawl 2.41.3
8 28.2.1937 Stockholm 880 yard crawl 11.16.1*
9 28.2.1937 Stockholm 1000 m crawl 14.12.3
10 5.3.1937 Frederiksberg 300 m crawl 3.50.1
11 4.4.1937 København 400 m rygcrawl 5.44.5
12 31.8.1937 Aarhus 500 yard crawl 5.57.9
13 3.10.1937 Gent, Belgien 400 m crawl 5.14.0
14 14.11.1937 Magdeburg 400 m crawl 5.12.4
15 12.12.1937 København 400 m crawl 5.11.0*
16 12.12.1937 København 440 yard crawl 5.12.8
17 16.1.1938 København 300 m crawl 3.48.8*
18 16.1.1938 København 400 m crawl 5.08.2
19 8.2.1938 København 4 x 100 m crawl 4.29.7
20 23.1.1938 Aarhus 300 m crawl 3.46.9
21 1.5.1938 København 500 m crawl 6.39.1
22 3.7.1938 Helsingør 1500 m crawl 21.45.7*
23 3.7.1938 Helsingør 1 mile crawl 23.11.5
24 1.8.1938 København 400 m crawl 5.06.1
25 4.9.1938 København 1000 yard crawl 12.36.0
26 11.9.1938 Aarhus 200 m crawl 2.21.7
27 1.10.1938 København 300 yards crawl 3.25.6
28 7.10.1938 København 4 x 100 m crawl 4.27.6
29 19.1.1939 Aarhus 100 yard crawl 0.59.7
30 24.2.1939 København 500 m crawl 6.34.3
31 23.4.1939 København 220 yard crawl 2.22.6
32 11.2.1940 København 500 m crawl 6.27.4
33 11.8.1940 Helsingør 1000 m crawl 14.09.2*
34 11.8.1940 Helsingør 1500 m crawl 21.10.0
35 8.9.1940 Svendborg 400 m crawl 5.05.4
36 15.9.1940 København 300 m crawl 3.42.5*
37 15.9.1940 København 400 m crawl 5.00.1
38 2.3.1941 Frederiksberg 400 m rygcrawl 5.38.2
39 13.8.1941 København 800 m crawl 10.52.5
40 20.8.1941 Sydhavnen 880 yard crawl 11.08.7*
41 20.8.1941 Sydhavnen 1000 m crawl 13.54.4*
42 20.8.1941 Sydhavnen 1500 m crawl 20.57.0
43 15.3.1942 Frederiksberg 440 yard crawl 5.11.5
44 19.4.1942 Frederiksberg 500 yard crawl 5.53.0

* = mellemtid på næste rekord

Under 2. verdenskrig

I 1940 blev Ragnhild Hveger uddannet som gymnastik- og svømmelærer fra Paul Petersens Institut. Imidlertid blev man betragtet som professionel, hvis man tjente penge på at undervise i svømning, hvorfor man derfor ikke kunne stille op til stævner. Ragnhild Hveger ville gerne fortsætte sin svømmekarriere og fik derfor ansættelse på turistkontoret i Helsingør. På grund af omlægninger blev hun senere fyret og fik efterfølgende arbejde som telefonist i en af den tyske værnemagts telefoncentraler.

I begyndelsen af krigen var der ikke internationale stævner, og i perioder var svømmehallerne lukkede, da man manglede brændsel til at varme vandet op. Nogle gange var temperaturen i svømmehallen 14 grader. OL i 1940 skulle have været afholdt i Japan, men blev først flyttet til Helsinki og igen siden aflyst på grund af krigen. Der blev heller ikke blev afholdt OL i 1944 eller europamesterskaber i perioden. Det gjorde, at Ragnhild Hveger ikke vandt de mesterskabsmedaljer, hun utvivlsomt kunne have vundet.

Tyskland inviterede flere gange Ragnhild til at komme og svømme, og hun var således et sportsidol ikke bare i Danmark, men også i Tyskland. Til at begynde med ville Dansk Svømme Forbund ikke sende svømmere til Tyskland, men da den danske regering opfordrede til at samarbejde med tyskerne om stævneaktiviteter, fik Ragnhild flere ture til Tyskland, hvor hun blev feteret og fik lov til at træne og til at deltage i stævner. I de danske medier blev hun også hyldet for at være en flot repræsentant for Danmark. Men med krigen og stævnedeltagelsen blev hun også brugt i den tyske propaganda.

Ragnhild Hvegers forældre og hendes storebror Paul Vilhelm Hveger meldte sig i januar 1941 ind i Dansk National Socialistisk Arbejder Parti (DNSAP), da Danmark blev besat. Paul Vilhelm meldte sig desuden til Waffen SS. Men sympatien for Tyskland (og dermed også nazismen) kan hos Ragnhild allerede ses den 7. juni 1940, hvor en journalist og nogle soldater fra bladet ”Kopenhagener Soldatenzeitschrift” (et blad til de tyske soldater i Danmark) besøger familien, og som i en dobbeltsidet artikel i bladet bl.a. siger, at hun ”hilser de tyske soldater i Danmark velkommen”.

I sit arbejde på telefoncentralen mødte hun en tysk soldat, som hun blev forelsket i. Forældrene, kæresten og hendes mange ture til Tyskland var måske det, der påvirkede Ragnhild til selv at få nazistiske sympatier, uden at hun dog selv blev medlem af partiet. I 1943 flyttede Ragnhild med kæresten til Kiel, hvor hun underviste i svømning, og hvor hun den 27. oktober 1943 fik datteren Hannelore Hveger. Hendes kæreste blev ifølge Ragnhild Hveger dræbt, da hans skib blev sprængt i luften ved Danzig.

Efter befrielsen vendte hun hjem til Danmark. Her blev hun arresteret og var fængslet i 6 uger, hvorefter hun blev løsladt uden sigtelse. Hendes mor slap også med en kort internering, mens faderen fik en kort fængselsstraf. Hendes storebror fik en noget længere straf. Forældrene blev skilt, og familien gik i opløsning, og Ragnhild mistede kontakten til forældrene og til sine søskende.

Historikeren Hans Bonde har i bogen Fodbold med fjenden beskrevet, hvordan Ragnhild Hveger sympatiserede med tyskerne og blev brugt i deres propaganda, og nævner bl.a., at hun blandt sine 98 stævner i udlandet havde 30 stævner alene i Tyskland.

I en samtale med journalisten Rasmus Bech (f. 1951), sagde hun senere, at ”det var forkert, det, jeg gjorde, og det kan der ikke laves om på. Men jeg har ikke gjort et menneske fortræd, overhovedet ikke. Jeg ville bare svømme” (Politiken 10.12.2020).

Efter krigen

Efter løsladelsen rejste Ragnhild Hveger i 1946 til Sverige, hvor hun i Helsingborg selv trænede og underviste i svømning. Men i 1947 rejste hun tilbage til Danmark. Hun havde en drøm om at kunne deltage i ved OL i London i 1948, men blev afvist af svømmeunionen med den begrundelse, at hun havde været professionel, idet hun havde tjent penge på at undervise i svømning i Tyskland og i Sverige. Det vides ikke, om hendes fortid også spillede en rolle i denne beslutning. Karantænen blev ophævet i 1950.

Efter hjemkomsten fra Sverige blev hun i 1947 gift med barndomsvennen Willy Nordfalk, der adopterede Ragnhilds datter. Han døde imidlertid allerede i 1948 af lungekræft. I 1950 blev hun gift med Aage Erik Andersen og skiftede navn til Ragnhild Hveger Andersen. Hun var gift med ham i 54 år til hans død i 2004.

Da hun havde genoptaget træningen, blev hun udtaget til OL i Helsinki i 1952 og klarede sig pænt, idet hun kom hjem med en 5.-plads i 400 m crawl i en tid, der var 10.6 sek. bedre end hendes tid fra 1936. Hun fortsatte træningen og deltog ved EM i Torino i 1954 og blev også her nr. 5 i finalen i 400 m crawl.

Derefter slog hun sig ned som svømmelærer i København og levede siden en noget tilbagetrukket tilværelse i Dragør.

Hæder og priser

Ragnhild Hveger blev i 1935 udpeget som Årets Fund af dagbladet Politiken. I 1936 udførte billedhuggeren Knud Aage Gleerup (1884-1960) en skulptur af Ragnhild Hveger. Den indgik i en kunstkonkurrence, som blev afviklet under OL, og Gleerup modtog et diplom for skulpturen. Det vides ikke, hvad der er sket med den. Samme år udkom sangen Du lille, kække Ragnhild med musik af Børge Lundgaard og tekst af Knud Pheiffer. I 1937 modtog hun B.T.s guldmedalje for årets største idrætspræstation.

Som den første dansker blev Ragnhild Hveger i 1966 optaget i svømmesportens International Swimming Hall of Fame i Fort Lauderdale i Florida. Ved den lejlighed blev hun beskrevet som den mest ekstraordinære kvindelige svømmer, der nogensinde har eksisteret, og hun blev betragtet som den kvindelige pendant til Johnny Weismüller

Raghild Hveger blev i 1992 optaget i Sportens Hall of Fame, og i 1996 kårede Danmarks Idrætsforbund hende til ”Århundredets kvindelige sportsnavn”. Her indstiftede Team Danmark også ”Ragnhild Hveger talentpris”, der i 2006 blev ændret til ”Team Danmarks talentpris”. Til gengæld oprettede SvømDanmark en Ragnhildpris i 2019.

Læs mere i Lex

Litteratur