Bøvling Kirke

I romansk periode (ca. 1050-1275) blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Bøvling Kirke, hvor de ældste dele er bygget af præcist udhuggede granitkvadre.

Kirken præges i stor af grad af de senmiddelalderlige forlængelser og løbende reparationer af murværket, som har medført at det romanske granitmurværk i høj grad er suppleret med munkesten, dvs. mursten fra middelalderen. Nogle oprindelige detaljer er dog bevaret fra kirkens ældste tid.

Det gælder blandt andet de gamle indgangsdøre. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddørens åbning er stadig i brug og forbinder nu våbenhuset med skibet, men er kraftigt omdannet. Norddøren er derimod tilmuret, men ses stadig tydeligt udvendigt, hvor tilmuringens murstens står i kontrast til det omgivende granitmurværk.

Også nogle oprindelige vinduer er bevaret. Disse er lette at få øje på, da vinduer i romansk tid var små og højtsiddende. Disse i alt tre vinduer ses i skibets og korets nordmur, to i skibet og et i koret.

Også korbuen er oprindelig, hvor mange korbuer ellers blev udvidet i løbet af middelalderen. Den er interessant ved at have et udhugget indvielseskors i den ene side.

I 1490’erne blev koret forlænget mod øst så det blev næsten dobbelt så langt. Forlængelsen blev bygget af munkesten og genbrugte granitkvadre fra den gamle østgavl, som man rev ned ved forlængelsens opførelse. Den nye gavl blev udsmykket med en nu delvist udvisket korsformet blænding, dvs. en dekorativ murniche.

Små 30 år senere, formentlig i perioden ca. 1520-1525 blev også skibet forlænget, mod vest. Byggematerialerne og teknikken er den samme som man benyttede ved koret, og ved skibets forlængelse blev kirkens areal udvidet betydeligt.

For enden af forlængelsen blev der kort efter opført det store tårn, som siden har fungeret som navigationsmærke for fiskerne på Vesterhavet. Tårnet er bygget af samme type materialer som de ovenfor beskrevne afsnit, men er dog stærkt præget af yngre murlag som er opsat som forstærkning, særligt på sydmuren. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en spids bue, og øverst har tårnet et karakteristisk løgformet spir, som formentlig er fra en hovedistandsættelse i 1791-1793.

Våbenhuset ud for skibets syddør har det særlige træk til fælles med flere andre vestjyske våbenhuse, at indgangsdøren sidder i en stor, rundbuet blænding.

Indvendigt præges det langstrakte kirkerum af sine hvidkalkede vægge og hvidmalede, flade trælofter, som sammen med det lyse, gule teglstensgulv giver kirkerummet et lyst, åbent præg.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en frise med ovale felter langs kummen, en type udsmykning der også kendes fra et par andre kirker i Vestjylland.

I kirken findes også et korbuekrucifiks fra ca. 1475. Kristusfiguren hænger på et kors, der bl.a. er udsmykket med evangelisternes symboler på korsenderne. Matthæus repræsenteres af et menneske med vinger, Markus af en løve, Lukas af en okse, og Johannes af en ørn.

Kirkens prædikestol er fra starten af 1600-tallet. Dens præcise anskaffelsesår kendes ikke, men den er nært beslægtet med prædikestolen i Tørring Kirke, som er fra 1605. Den er opbygget af seks fag, som opdeles af udskårne søjler eller dobbeltsøjler. På selve fagene er der rundbuede felter med malerier af seks bibelske profeter.

Kirkens overdådige altertavle er i en type af barokstil, der normalt bedst kendes fra Østjylland. Tavlen er nært beslægtet med den lidt ældre altertavle i Saksild Kirke, som er udført af den samme mester. Altertavlen fra 1684 er en lille, men rigt udsmykket tavle, dekoreret med et væld af forskellige udskårne figurer. Centralt er et relief af den Sidste Nadver. På siderne af dette, opstillet i nicher, er der figurer af apostlene Markus og Lukas, mens de to andre apostle Matthæus og Johannes sidder på sidevingerne yderst. De to førstnævnte er afbildet sammen med deres respektive symboler, Markus stående på en løve og Lukas på en okse. De to andre evangelister repræsenteres normalt af en engel og en ørn, men disse er ikke kommet med på altertavlen i Bøvling.

Af gravminder i kirken kan nævnes en gravsten fra romansk tid med to kors, opsat på våbenhusets vestmur, mens østmuren samme sted er hjemsted for en gravsten fra 1789 og en fra 1821. En gravsten fra 1698 findes i tårnrummet.