Saksild Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Saksild Kirke, hvor de ældste dele er bygget af rå og kløvede kampesten, på hjørnerne også med kvaderhugget granit.

I kirkens ældste dele er der bevaret flere oprindelige detaljer. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Syddøren er i dag tilmuret. Den tilsvarende norddør er endnu i brug, og forbinder i dag våbenhuset med skibet. I skibets sydside ses desuden en lille, højtsiddende niche, som er et tilmuret oprindelige vindue. På tårnets nordmur ses hertil en genbrugt sokkelsten med to spejlvendte arkadefriser. Den stammer formentlig fra den oprindelige korbues sokkel, hvorfra den kan være fjernet da korbuen blev udvidet i senmiddelalderen.

Den vestligste del af skibet er fra omkring år 1500, og er bygget af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne.

Samtidigt med vestforlængelsen opførte man på vestenden et tårn, oprindeligt et såkaldt styltetårn, kendetegnet ved en høj udvendig åbning i vestenden. Denne åbning blev lukket i 1806, hvor tårnet formentlig også blev forkortet, samt fik sit nuværende spir.

Våbenhuset er formentlig bygget i århundredet efter Reformationen i 1536. Som de andre tilbygninger er det bygget af munkesten. Gavlen er udsmykket med trappeformede kamtakker, som muligvis er fra en istandsættelse i 1751.

Sakristiet på korets østende er fra 1878, hvor det erstattede et ældre fra omkring 1730. Den lille halvtagsbygning er formentlig inspireret af det ældre tilsvarende sakristi i Nølev Kirke.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge, rødmalet bræddeloft og gult teglstensgulv.

Et enkelt kalkmaleri, bestående af blå og røde zigzagbånd, er bevaret i det romanske vindue på sydmuren i skibet. Det stammer formentlig fra omkring år 1500.

Kirkens prædikestol er fra omkring år 1600. Den er opbygget af fire fag, som opdeles af dobbelte udskårne søjler. På selve fagene er der rundbuede felter, hvori der er malerier af de fire apostle. Under hjørnerne er der udskårne englehoveder, som spejles i den ca. 40 år yngre prædikestolshimmel.

Også alterbordspanelet er fra omkring år 1600. Det er opbygget af tre fag, nederst med rundbuede felter og øverst med rhombeformede fyldninger.

Altertavlen er fra omkring 1650-1660 og er en lille, men rigt udsmykket tavle, dekoreret med et væld af forskellige udskårne figurer. Centralt er et relief af den Sidste Nadver. På siderne af dette, opstillet i nicher, er der figurer af apostlene Markus og Lukas, mens de to andre apostle Matthæus og Johannes sidder på sidevingerne yderst. Evangelistfigurerne har ved sig deres respektive symboler, bortset fra Johannes som har mistet sit. Matthæus repræsenteres af et menneske med vinger, Markus af en løve, Lukas af en okse, mens Johannes formentlig oprindeligt har haft en ørn.

Nogenlunde samtidigt med altertavlen, og muligvis udført af samme kunstner, er et krucifiks ophængt på skibets nordvæg.

Kirkens døbefont af granit er ret usædvanligt ikke blandt det ældste inventar, men stammer derimod fra 1888. Den enkle døbefont er typisk for sin tid udført i nyromansk stil.

Af gravminder i kirken kan nævnes tre epitafier, dvs. mindetavler, fra slutningen af 1600-tallet, to fra ca. 1715-1719. Hertil kan nævnes en stor gravsten fra ca. 1628, opsat udvendigt på tårnets nordmur.