Drenthe, provins i NØ-Holland ved grænsen mod Tyskland; 2642 km2, 483.200 indb. (2005).Hovedbyen er Assen. Provinsen har landets næstlaveste befolkningstæthed efter Zeeland. Området består af sandjord med højtstående grundvand samt mange højmoser, hvor der har været gravet tørv. Desuden findes adskillige hedearealer, hvoraf flere dog er opdyrket eller tilplantet med skov. Jordbrug, hvor der især dyrkes kartofler, samt kvægbrug med malkekvæg har stor betydning. Flere steder præges landskabet af kanaler og rækkebebyggelser. Industrien er koncentreret om forarbejdning af landbrugsprodukter og ligger i Assen, Emmen og Hoogeveen. Coevorden er en gammel fæstningsby. Der er olie- og naturgasfelter og i Schoonebeek og sydligt i provinsen findes olieindustri. Groningens flyveplads ligger i Eelde. Drenthe var i middelalderen underlagt biskoppen af Utrecht. I 1594 indtog Moritz af Oranje Drenthe, som blev provins i 1796.
Det sker
Konfirmation
Denne weekend bliver prins Vincent og prinsesse Josephine konfirmeret. Konfirmation er den kirkelige handling, hvor unge bekræfter deres dåb. I 2025 blev 64 % af de 14-15-årige unge konfirmeret.
Hormuzstrædet
Iran har erklæret Hormuzstrædet for fuldt åbent for kommercielle fartøjer, men skibe i området melder fortsat om beskydning. Den vigtige maritime handelsrute har været næsten helt lukket siden Iran-krigens begyndelse.
Bispebjerg Kirkegård
Bispebjerg Kirkegård i København er i disse dage et populært udflugtsmål på grund af kirkegårdens blomstrende allé med japanske kirsebærtræer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.