FODMAP

Grønne salater, peberfrugter og den grønne del af porrer har lavt indhold af FODMAP. Løg og hele porrer har højt indhold af FODMAP.

Grøntsager

Af Alex Proimos.

Licens:

FODMAP er en samlebetegnelse for en gruppe vanskeligt fordøjelige kortkædede kulhydrater, der findes i fødevarer. De kaldes også fermenterbare kulhydrater. Indtagelse af FODMAP kan give øget tarmluft hos personer med irritabel tarm. Et nedsat indtag af FODMAP – en FODMAP-begrænset diæt – kan lindre symptomer hos personer med irritabel tarm. FODMAP tåles godt hos personer uden irritabel tarm.

Faktaboks

Etymologi: FODMAP er en engelsk forkortelse for fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides, and polyols.
Også kendt som: fermenterbare kulhydrater

Fordøjelse af kulhydrater

For at kroppen kan optage kulhydrater i tyndtarmen, skal de nedbrydes til enkle sukkerenheder (monosakkarider).

FODMAP er forskellige typer af korte og mellemlange, svært fordøjelige kulhydrater. Det er vanskeligt for kroppen at nedbryde dem til enkle sukkerenheder og absorbere dem, og derfor passerer sådanne kulhydrater mere eller mindre ufordøjede fra tyndtarm til tyktarm. Der møder de milliarder af bakterier, som nedbryder dem ved en naturlig proces kaldet fermentering.

I denne proces produceres luftarter og fedtsyrer, samtidig med at ufordøjede kulhydrater trækker vand fra blodet ind i tarmen. Et højt indtag af FODMAP kan derfor føre til øget mængde væske, tarmluft og fedtsyrer, som igen resulterer i en udvidelse af tarmen og kan give oppustethed.

FODMAP-begrebet

FODMAP er et engelsk akronym dannet af forbogstaverne i fermentable oligosaccharides, disaccharides, monosaccharides, and polyols, som på dansk betyder 'fermenterbare oligosakkarider, disakkarider, monosakkarider og polyoler'.

F – fermentering

Fermentering er processen, hvor tarmbakterier nedbryder ufordøjede kulhydrater og producerer fedtsyrer og luftarterne hydrogen, kuldioxid og metan.

O – oligosakkarider

Oligosakkarider er en betegnelse for kulhydrater, der består af to til ti monosakkarider. Fruktaner og galaktaner er oligosakkarider, der hører til FODMAP-gruppen, fordi de ikke nedbrydes i tyndtarmen og absorberes dårligt hos alle mennesker. Fruktaner findes i fødevarer som hvede, rug og løg, mens kål og bælgfrugter er kilder til galaktaner.

D – disakkarider

Disakkarider er kulhydrater, der består af to sukkermolekyler, som er bundet sammen. Denne binding skal spaltes i tyndtarmen før optagelse. Mælkesukker (laktose) består af de monosakkarider galaktose og glukose, og det regnes som en FODMAP og giver typisk symptomer hos personer med laktoseintolerans, dvs. mangel på enzymet laktase, der spalter laktose. Laktasemangel er meget udbredt på verdensplan, men er sjælden i den etnisk danske befolkning. Almindelig mælk indeholder laktose. Ved tilsætning af laktase-enzym spaltes laktosen, så mælken kan betegnes "laktosefri". De fleste hårde oste er fattige på laktose, der fjernes sammen med valle i produktionen af ost.

M – monosakkarider

Monosakkarider er kulhydrater med ét sukkermolekyle. De mest almindelige monosakkarider i kosten er druesukker (glukose) og fruktose. Glukose alene og fruktose sammen med lige mængde glukose absorberes godt i tyndtarmen. Fruktose i overskud af glukose absorberes dårligere, derfor regnes fruktose som en FODMAP. Honning, mango, figner og asparges er eksempler på kilder med overskud af fruktose. Nogle får tarmproblemer særskilt ved indtag af fruktose, når indholdet er højt i forhold til glukose, hvilket kaldes fruktoseintolerans.

P – polyoler

Polyoler (sukkeralkoholer) er en type oligosakkarider, der er en hybrid mellem sukkermolekyler og alkohol. Mennesker mangler transportsystemer til optagelse af polyoler. Optagelsen af disse stoffer sker derfor langsomt og ufuldstændigt, og de regnes af den årsag som FODMAP. Polyoler bruges som sødestof, fx sorbitol og mannitol i sukkerfri tyggegummi og pastiller. Naturlige kilder er blandt andet brombær, svampe og blomkål.

FODMAP og tarmproblemer

Personer med irritabel tarm (irritable bowel syndrome, IBS) har mavesmerter og ofte symptomer som oppustethed, vekslende afføringsmønster med både forstoppelse og diarré. En mulig årsag til dette ser ud til at være et overfølsomt fordøjelsessystem, også kaldet visceral hypersensitivitet. En sådan hypersensitivitet kan føre til, at fødevarer med højt indhold af FODMAP giver symptomer fra tarmen.

Det er forskelligt fra person til person, hvilke symptomer de forskellige typer FODMAP-kulhydrater kan give. Mens fruktaner og galaktaner er svært fordøjelige for alle, vil fruktose og laktose kun give symptomer hos nogle. Absorptionsgraden af polyoler vil også kunne variere noget mellem mennesker.

Fødevareallergi er en immunologisk reaktion på stoffer i maden, og dette har i udgangspunktet ikke noget med FODMAP at gøre.

Fødevarer med lavt og højt FODMAP-indhold

Kulhydrater findes i de fleste fødevarer, undtagen i madfedt (smør, margarine, olie). Animalsk mad (rent kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, æg og fast hvid ost) indeholder også meget få kulhydrater.

Fødevarer med højt indhold af FODMAP kaldes højFODMAP. Kilder til højFODMAP findes i nogle typer korn og kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager, frugt, bær, mælk og mælkeprodukter.

Low FODMAP-diæt

I en low FODMAP-diæt ('lavFODMAP-diæt') undgår man fødevarer med et højt indhold af svært fordøjelige kortkædede kulhydrater (højFODMAP) i en periode, mens fødevarer med lavFODMAP kan anvendes. Mange af højFODMAP-fødevarerne er næringsrige og mættende fødevarer med et lavt energiindhold, som ikke skal udelukkes, medmindre det er strengt nødvendigt. Fødevarer med små mængder FODMAP både kan og bør indgå i kosten for at sikre en varieret kost, der dækker kroppens næringsbehov. Fødevarer uden kulhydrater, som madfedt og animalsk mad, kan spises ubegrænset på en low FODMAP-diæt.

Diæten er inddelt i to faser; elimineringsfasen, som er den første fase og reintroduktionsfasen, som er diætens anden fase.

1. Elimineringsfasen

I første fase, elimineringsfasen, udelukkes alle fødevarer med et højt indhold af FODMAP i fire til otte uger for at teste, om dette giver forbedring af symptomerne. Hvis man ikke oplever symptomlindring, er der ikke udsigt til bedring ved at fortsætte med lavFODMAP-diæten. De, der oplever effekt i løbet af elimineringsfasen, anbefales at gå videre til anden fase af diæten.

2. Reintroduktionsfasen

Anden fase, reintroduktionsfasen, er vigtig for at finde sin individuelle tolerans for både type og mængde af forskellige FODMAP. Dette gøres ved gradvist at genindføre højFODMAP-fødevarer. Formålet er at undgå, at man begrænser flere fødevarer end nødvendigt og dermed finder en kost, der er bedre egnet på lang sigt. Det overordnede mål er at have en så varieret kost som muligt med færrest mulige symptomer. For at finde en så ideel balance som muligt kan man systematisk genindføre FODMAP-typer i kosten én efter én.

Effekt af low FODMAP-diæt

Flere videnskabelige studier hos personer med irritabel tarm har vist, at omkring 70 procent oplever lindring af deres symptomer ved at følge en low FODMAP-diæt. Det gælder især personer, hvor oppustethed dominerer som symptom. I Danmark er denne diæt taget i brug inden for klinisk ernæringsbehandling ved irritabel tarm. Effekten af kostbehandlingen er blevet undersøgt og bekræftet i flere internationale studier, inklusive i studier fra Danmark.

Anbefalinger

Det anbefales, at opstart af low FODMAP-diæt sker under vejledning af en klinisk diætist. Det er ikke anbefalet at bruge FODMAP-reduceret kost for personer uden tarmsymptomer. Ufordøjede kulhydrater er en vigtig næringskilde for bakterier i tyktarmen og kan have en række positive sundhedsgevinster. FODMAP tåles godt hos personer uden irritabel tarm.

Udvikling

FODMAP-diæten blev udviklet i løbet af 2000-tallet af forskere ved Monash University i Melbourne, Australien.

Fødevarers indhold af FODMAP

Fødevaregruppe	lavFODMAP	højFODMAP
Grøntsager	Agurk, grønne salater, gulerod, grøn del af porre og forårsløg, peberfrugt, kartoffel, oliven og tomat.	Asparges, bælgfrugter, mange typer kål, fennikel, løg og hvidløg, svampe.
Frugt/bær	Ananas, banan, blåbær, hindbær, drue, honningmelon, kiwi og citrusfrugt.	Æble, pærer, mango, vandmelon, tørret frugt og frugtjuice.
Kornprodukter	Havre, majsmel/polenta, ris, glutenfrit; -brød, og -pasta, quinoa og surdejsbrød bagt med speltmel.	Byg, hvede, rug og spelt.
Mælkeprodukter og alternativer	Laktosefri; -mælk, -yoghurt, -cremefraiche, -fløde, og is baseret på laktosefri mælk/fløde. Faste hvide og gule oste, lagrede hvidoste. Mandel- og rismælk.	Mælk fra alle pattedyr, sojamælk, yoghurt, flødeis og brunost.
Sødt	Sukker, druesukker (glukose), ahornsirup, sødestoffer, der ikke ender på –ol, blandt andet aspartam.	Sorbitol, mannitol, isomalt, maltitol, xylitol, mange typer honning og fruktose.

Læs mere i Lex

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Store medisinske leksikon (Store norske leksikon)

I samarbejde med:

Fonde, der har bidraget til Lex’ sundhedsfaglige projekt

Senest ændret:

20. oktober 2026, se alle ændringer

VILKÅR FOR GENBRUG:

begrænset genbrug

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Otteraaen Ystad, Synne; Hvas, Christian Lodberg: FODMAP i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/FODMAP

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Ernæring ved sygdom

Christian Lodberg Hvas

Klinisk professor, overlæge, ph.d., Aarhus Universitet