Faktaboks

Gyula Andrássy

Julius Andrássy (den yngre); grev Gyula Andrássy von Csíkszentkirály und Krasznahorka

Født
24. oktober 1860, Tőketerebes i Østrig-Ungarn, nu Trebišov i Slovakiet
Død
2. november 1929, Budapest, Ungarn

Gyula Andrássy var en ungarsk greve og politiker, søn af Gyula Andrássy den ældre.

Andrássy var fra 1885 medlem af det ungarske parlament og fra 1894 minister i flere regeringer. Som indenrigsminister i perioden 1906-1910 bekæmpede han arbejderbevægelsen og forhindrede den almindelige og hemmelige valgrets indførelse.

I 1918 var Andrássy Østrig-Ungarns sidste fælles udenrigsminister og deltog som sådan i fredsforhandlingerne efter 1. Verdenskrig. Som de kongetro legitimisters leder støttede han i oktober 1921 kong Karl 4.s (Karl 1. af Østrig) mislykkede kupforsøg, hvorefter han i nogle måneder sad fængslet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig