Isaac Del Toro er en mexicansk cykelrytter, der kører for UAE Team Emirates. Han regnes for en af sportens kommende superstjerner.
Del Toro skiftede i 2024 til UAE-teamet efter i 2023 at have vundet Tour de l'Avenir, der regnes for ungdommens Tour de France, og generelt have haft en kometkarriere. Det startede med en etapesejr og en samlet tredjeplads i Tour Down Under i 2024, og i det hele taget bød 2024 på en lang række imponerede resultater.
Det store gennembrud som klassementsrytter kom dog i Giro d'Italia 2025, hvor det blev til en samlet andenplads. Han vandt i 2025 også store cykelløb som blandt andre de italienske Giro dell'Emilia, Coppa Sabatini og Milano-Torino samt Østrig Rundt. 2026 startede han med at vinde World Tour-løbet UAE Tour.
Isaac Del Toro skal i 2026 debutere i Tour de France.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.