Carsten Juste (f. 1947) afløste i 2003 Ejbøl som ansv. chefredaktør. Det var med ham som redaktionel chef, at Jyllands-Posten i 2006 offentliggjorde de meget omtalte Muhammed-tegninger.
Juste blev i 2008 afløst af Jørn Mikkelsen (f. 1956), der i forvejen sad i chefredaktionen. I 2016 blev Jacob Nybroe (f. 1965) ansvarshavende redaktør blandt andet med den ambition, at avisen skulle lægge tegninge-krisen bag sig. Hans tilgang blev populært oversat til "mere Herning – mindre Muhammed".
I august 2023 blev Jacob Nybroe erstattet af Marchen Neel Gjertsen (f. 1985), som blev Jyllands-Postens første, kvindelige ansvarshavende chefredaktør. Marchen Neel Gjertsen har bl.a. gjort karriere som politisk journalist. Hendes fokus på Jyllands-Posten har især været yderligere at omstille avisens journalistik digitalt. Baggrunden er, at avisen efter perioden som landets største morgenavis endte med at tabe terræn, da den digitale udgivelse fik en helt afgørende betydning.
Marchen Neel Gjertsen blevet fyret af bestyrelsen i starten af marts 2026.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.