Karl Deisseroth

Karl Deisseroth opnåede først en bachelorgraden i biokemi fra Harvard University i 1992 og blev derefter MD Ph.D. fra Stanford i 1998. Han blev klinisk uddannet læge ved Stanford University School of Medicine med turnus og i klinisk uddannelse i psykiatri.

Siden har han forsket ved Stanford, hvor han er og har været både forsker og læge på hospitalet.

I perioden 2014 til 2019 har han været adjungeret professor ved Karolinska Institutet i Stockholm, der uddeler Nobelpriserne i fysiologi/medicin hvert år. Han er aktuelt tilknyttet D.H. Chen Foundation som professor i bioingeniørvidenskab, og professor i psykiatri og adfærdsforskning ved Stanford, hvor han leder sit forskningscenter støttet af Howard Hughes Medical Institute.

Deisseroth arbejder klinisk i psykiatrien med patienter med affektive lidelser og autisme.

Peter Hegemann og Georg Nadel opdagede kanal-rhodopsin-proteinet, og Deisseroth transformerede proteinet til en såkaldt switch – en lyskontakt – i nerveceller. Deisseroth benævnte i 2006 forskningsområdet relateret til lysstyrede ionkanaler for optogenetik.

Han har siden ud fra basalforskningens opdagelser udviklet ​​optogenetiske teknologier, der kan anvendes indenfor translationel og klinisk forskning til at afdække hjernens funktion – også relateret til sygdomme inden for psykiatri og neurologi. Det videnskabelige tidsskrift Nature Methods udråbte optogenetik til "Årets metode" i 2010.

Deisseroth arbejdede videre med resultater af studier gennemført af Peter Hegemann og Georg Nadel, der påviste den mekanisme, at der afgives et elektrisk signal fra cellen, når lys rammer et særligt intracellulært protein. Signalet skyldes en ionkanal i cellemembranen, der åbner sig, når lys rammer proteinet.

Deisseroth har afdækket selve porestrukturen i den rhodopsin-lysstyrede ionkanal, hvor lyset mod det særlige protein medfører, at ionkanalen lukker op, så positive kationer kan gå gennem kanalen og dermed skabe det elektriske signal.

Peter Hegemann og Georg Nadel påviste proteinet kanal-rhodopsin. Deisseroth og Hegemann opdagede de særlige molekyler, der er involveret i lysregistreringen hos mikroorganismer, og selve ionkanalen, og de afklarede de grundlæggende principper for de unikke kanal- rhodopsin-proteiner med afdækning af den molekylære struktur via genetiske studier, biofysik og elektrofysiologi foruden strukturelle teknikker.

Den første artikel, der demonstrerede aktivering af neuroner ved hjælp af kanal-rhodopsin, er fra Deisseroths laboratorium medio ​​2005, men Deisseroth har understreget, at mange andre forskere verden over også arbejdede med idéen.

Siden er teknikken udviklet med mikroelektroden til intrakraniel anbringelse, og afkodning af lyssignalerne til en særlig slags forfinet og præcis cellulær EEG-teknik.

• optogenetik
• ionkanaler
• cellemembran
• Nobelprisen
• modtagere af Nobelprisen i fysiologi/medicin