Faktaboks

Lucius D. Clay

Lucius Dubignon Clay

Født
23. april 1897, Marietta, Georgia, USA
Død
16. april 1978, Cape Cod, Massachusetts, USA

Lucius D. Clay, 1948.

Af /LIFE Photo Collection.
Licens: CC BY NC SA 4.0

Lucius D. Clay var en amerikansk general.

På forskellige poster sikrede Clay under 2. Verdenskrig forsyningerne til den amerikanske hær. I 1945-1947 var han general Eisenhowers stedfortræder i den amerikanske zone i Tyskland, og i 1947-1949 var han selv øverstbefalende for de amerikanske tropper i Tyskland. Det var blandt andet på Clays anbefaling, at en mildnelse af besættelsespolitikken blev en del af USA's udenrigspolitik i 1946-1947.

I 1948 spillede han en vigtig rolle ved oprettelsen af en luftbro til det blokerede Berlin, og 1961-1962 var han med rang af ambassadør præsident Kennedys særlige udsending i Berlin.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig