Faktaboks

Martin Brandt Hansen
Født
1990, Nuuk

Martin Brandt Hansen er en kunstner, der primært arbejder med skulpturer og installationer. Han er født og opvokset i Nuuk i Grønland.

Hans kunst trækker både på traditionel inuit-mytologi, kunsthistorie og vestlig massekultur og udfordrer gerne de dominerende narrativer om Grønland og grønlændere. Hans metode er etnografisk og undersøgende og hans temaer spænder bl.a. over globalitet, kultur og hybriditet – ofte anes en inspiration fra goth, fantasy og tegneserier i hans værker. Han bor og arbejder i København.

Baggrund og uddannelse

Martin Brandt Hansen er opvokset i Nuuk-bydelen Nuussuaq, hvilket han indimellem refererer til i kunst, fx gennem postnummeret 3905 (Nuussuaq).

Han studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 2016-2022. Før det gik han på billedkunstlinjen på Københavns Kunstskole i 2015 og studerede visuel kommunikation på Designskolen KADK i København i årene 2014-2015.

Satire

Det satiriske element, som ses i Brandt Hansens værker, er en genre, han har praktiseret, også uden for kunsten. I 2011-2012 var han sammen med Eqaluk Høegh vært på satireprogrammet Labrador Kangian, som blev sendt på KNR TV, og hvor de to værter langede bravt ud efter alt og alle i det grønlandske samfund – nogle gange i en grad, så der blev klaget over det.

Året efter, i 2013, stod Brandt Hansen og Eqaluk Høegh bag efterfølgeren til Labrador Kangian, som hed Kalak, og blev sendt på KNR i syv afsnit.

Kunstnerisk virke

I sin kunst trækker Brandt Hansen ofte på Grønlands myter og kultur, men der ligger en klar afstandtagen til, at grønlandsk kunst skal se ud på en bestemt måde. Når han i sin kunst refererer til Grønland, er det hverken til isbjørne, isfjelde eller kajakker. I stedet er det til en række moderne ikoner, som fx den grønlandske version af Faxe Kondi, som frem til 2023 blev produceret på Nuuk Imeq. Værket Faxit (2022) består af en række grønlandske faxe kondi-flasker i et vitrineskab. Det var en del af hans afgangsudstilling Black Box 3905 for Det Kongelige Danske Kunstakademi, der blev vist på Kunsthal Charlottenborg i 2022.

Ligeledes har Brandt Hansen anvendt en honda-påhængsmotor i sin kunst. Lige netop denne motor er af en type, som mange fangere har på deres joller, og i værket Uummat (dansk: Hjerter, 2022), der blev vist på hans soloudstilling Souvenir på Collaborations i København i 2022, placerede Brandt Hansen motoren midt i udstillingsrummet – på samme måde som en kajak kunne være det på en museumsudstilling.

"Grønlandsk kunst skal ikke være defineret af et eksotisk fetischistisk objekt, som er målrettet turistindustrien", har Martin Brandt Hansen sagt ifølge Visit Nuuk.

Senest har han til udstillingen Fire & Ice: On Belonging and Becoming in Kalaallit Nunaat (Greenland) på Copenhagen Contemporary i 2026 skabt installationen Mitaartut, som består af to mandshøje skulpturer i montrer, hver især ladet med symboler, der opfattes som traditionelt grønlandske, som skind, anorak og perler, forenet med moderne og globale genstande som termostøvler, fastelavnskølle og boksehandsker. Titlen Mitaartut henviser til en grønlandsk masketradition, som finder sted på Helligtrekongersaften den 6. januar.

Kulturelle hybrider

I sin kunst arbejder Martin Brandt Hansen ofte med kulturelle hybrider, der sammensmelter uventede kulturelle koder og symboler. Til udstillingen Import/Eksport i 2022 på Nordatlantens Brygge i København skabte han blandt andet skulpturen Tupilak (keramik, plast, 2022) – en tupilak-lignende figur med klare referencer til de grønlandske tupilak-figurer, som både er en oprindelig mytisk figur, men i dag snarere er kendt som en populær souvenir-figur. Figurens arme er imidlertid ikke i ler, som resten af den, men er firben-lignede arme fra et plastiklegetøj.

Til samme udstilling skabte han fem vaser, der i sin form mindede om antikke græske vaser, men ved nærmere eftersyn er de udsmykket med ravne, isbjørne og tupilakker. Vaserne kalder han Etno-terakotta.

Med værkerne rejser Brandt Hansen spørgsmål om, hvornår et objekt egentlig er grønlandsk. Hvordan skal noget se ud, for at det opfattes som noget grønlandsk, og hvor går grænsen for grønlandskhed?

Opgør med etnoæstetik

Således samler Brandt Hansen stafetten op efter den grønlandske kunstner Pia Arke, der i sin diskussion af begrebet ”Etnoæstetik” satte fokus på, hvordan værker og kunstnere fra fx Grønland blev fastholdt i nogle bestemte stereotype forestillinger til deres kunst: De kunne være grønlændere eller kunstnere, men kunne ikke være begge dele. I Brandt Hansens kunst genkender man den underfundige humor som i Arkes kunst.

Vitrineværker

Martin Brandt Hansen har flere gange arbejdet med kunstværker i vitriner eller kabinetter. Blandt andet til hans afgangsudstilling Black Box 3905 (2022) og til udstillingen Import/Export på Nordatlantens Brygge i 2022. Ved at sætte værkerne i et kabinet eller vitrineskab skaber han et metaplan, hvor man som beskuer reflekterer over den måde, museer ofte repræsenterer Grønland på.

På Gefion Gymnasium skabte Martin Brandt Hansen i 2026 syv vitriner, som er integreret i den gang på gymnasiet, som har de naturvidenskabelige klasselokaler.

Vitrineværkerne efterligner museers måde at portrættere grønlandske genstande, men i vanlig Martin Brandt Hansen-stil er de udstillede genstande overraskende: en plastpose fra supermarkedskæden Pisiffik, en modelhelikopter fra Air Greenland, et kranie fra en moskusokse osv. Objekter, der har haft historisk, social og kulturel betydning, men som udfordrer det dominerende narrativ om Grønland.

Udstillinger

Martin Brandt Hansen har medvirket på flere gruppeudstillinger og haft flere soloudstillinger.

Blandt andet deltog han i gruppeudstillingen I Vores Levetid/Inuunitta nalaani, på Nordatlantens Brygge i København i 2019, som var kurateret af Bolatta Silis-Høegh i anledningen af 10-året for Grønlands Selvstyre og 40-året for Grønlands Hjemmestyre.

Hans værk Post-Moratorium Pseudo-Ethnic Mitaartoq Mask (2018) på denne udstilling var en maske, der trak på traditionelle grønlandske masker, men var skabt på et koskind med moderne remme og spænder, som man kan finde på en nutidig vandrerygsæk. I udstillingskataloget kaldte hans sin æstetik for “Ethno-Gothic”.

Hans soloudstilling Hyperborea blev vist i 2026 på Andersen’s Contemporary i København. Titlen på udstillingen er en reference til den græske mytologi, hvor Hyperborea var et mytisk land mod nord. Til denne udstilling skabte han fire skulpturer af Asiaq, ånden for vind og regn i den grønlandske mytologi (grønlandsk marmor, 2025). Som i myten er figurernes øjne, næser og munde placeret på langs af ansigtet.

Priser

Martin Brandt Hansen har fået en række legater for sin kunst, blandt andet vandt han talentprisen fra Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat og hæderslegatet fra Niels Wessel Bagges Kunstfond, begge i 2022.

Ny Carlsbergfondet købte i 2023 en lang række af Martin Brandt Hansens værker fra udstillingen Import/Export og donerede dem til kunstmuseet ARKEN.

Han deltog i 15. Juni Fondens talentudviklingsprogram i forbindelse med installationen til udstillingen Fire & Ice på Copenhagen Contemporary i 2026.

Læs videre i Lex

Forslag til videre læsning

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig