Atominterferometri er i fysikken en forsøgsmetode, hvor en atomstråle opspaltes og genforenes, hvorved der dannes et interferensmønster. Styringen af atomstrålen kan foretages med gitre eller laserfelter. Metoden kan benyttes til studier af partiklers kvantemekaniske bølgeegenskaber, som er en forudsætning for dannelsen af interferens.

Faktaboks

Etymologi

Ordet atominterferometri er sammensat af atom, fra græsk atomos 'udelelig', og interferometri, der er sammensat af inter- 'mellem, indbyrdes', latin ferire 'støde, slå' og -metri 'opmåling' (se -meter).

Tilsvarende metoder er tidligere blevet benyttet i interferometre for neutroner og elektroner.

Med atominterferometri kan selv svage atomfysiske effekter studeres, idet interferensmønsteret er følsomt over for forskelle i de opspaltede atomstrålers udvikling. Endvidere kan metoden anvendes teknologisk til præcise målinger af kræfter og rotationshastigheder eller til bestemmelse af elektromagnetiske felter.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig