Narsarsuaq

Narsarsuaq

Af Kåre Hendriksen.

Licens: Begrænset anvendelse

Narsarsuaq er en bygd i det sydlige Grønland. Bygdens navn refererer til den moræneslette mellem fjorden Tunulliarfik og gletsjeren Kiattuut Sermiat, hvor bygden og lufthavnen Narsarsuaq ligger.

Faktaboks

Etymologi: Narsarsuaq er grønlandsk med betydningen 'den store slette'.

Lufthavnen blev etableret i 1941, og selve lufthavnen lukkede i april 2026, hvor Narsarsuaq fik status af almindelig bygd.

Indbyggertallet har siden midten af 1970’erne været under 200 og er faldet fra 191 i år 2000 til 139 indbyggere pr. 1. januar 2026. Efter lukningen af lufthavnen er indbyggertallet faldet til omkring 30.

Narsarsuaqs historie

Da USA gik ind i 2. Verdenskrig, blev Grønland et vigtigt led i den nordatlantiske luftbro: Fly kunne mellemlande og tanke op på vej fra USA til krigen i Europa. Således påbegyndte den amerikanske hær i sommeren 1941 etableringen af en flyveplads og et hospital ved Narsarsuaq, og de første fly landede i januar 1942.

Amerikanerne kaldte flyvepladsen for Bluie West One. Det var den første af en række militære anlæg på Grønlands vestkyst, hvoraf de primære var navngivet Bluie West One til Bluie West Nine. Det skønnes, at indbyggertallet i Narsarsuaq på sit højeste nærmede sig 2.000.

Tiden efter 2. Verdenskrig

I begyndelsen af den kolde krig, benyttede amerikanerne Narsarsuaq som bl.a. basehospital for sårede soldater og grønlandske tuberkulosepatienter. Amerikanerne forlod Narsarsuaq i 1958, og faciliteterne blev overdraget til den danske stat.

Efter forliset af M/S Hans Hedtoft i 1959 omlagde de danske myndigheder gradvis den transatlantiske passagertransport fra skib til fly, og Narsarsuaq genåbnede allerede i 1959 som civil lufthavn.

Narsarsuaqs infrastruktur

Narsarsuaq, bykort. 1) Mod havnen. 2) Hotel Narsarsuaq. 3) Sygeplejestation. 4) Skole (lukket). 5) Dagligvarebutikken. 6) Vandrehjem. 7) Narsarsuaq Museum. 8) Radiosondestation. 9) Terminalbygning.

ASIAQ, 2022.

Licens: Begrænset anvendelse

Siden lufthavnen genåbnede i 1959 har Narsarsuaq fungeret som Sydgrønlands knudepunkt for fly-, helikopter- og skibstrafik til destinationer som Narsaq, Qaqortoq, Nanortalik, bygder i regionen samt til Kangerlussuaq – senere også Nuuk. Der har med skiftende frekvens og belægning, typisk i sommermånederne, været forbindelse til København og Island.

Royal Arctic Line anløber bygden med gods en til to gange om måneden, og Disko Line anløber med passagerer fra regionen i hurtiggående både, alternativt med helikopter, når storisen udelukker sejlads.

Vejforbindelser

Der er ikke bro over elven, men der er grusveje til fåreholderstederne mod nord og vest og til bygden Qassiarsuk. Vejforbindelserne kan potentielt føres videre til Narsaq. En evt. vejforbindelse mod syd til Igaliku besværliggøres af stejle fjelde og Qooqqutfjorden.

Drift af bygden

Bygden har i mange år først og fremmest fungeret som lufthavn, der er blevet drevet af Mittarfeqarfiit (Grønlands Lufthavnsvæsen), som har stået for bl.a. forsyning af el, vand og varme samt lufthavn, havn og hotel (Hotel Narsarsuaq). De fleste indbyggere har været beskæftigede med disse opgaver og en mindre andel med offentlige basisfunktioner som skole, sundhed og dagpleje. Pilersuisoq driver dagligvarebutikken. Turisme, herunder vandrehjem, båd- og helikopterture, har beskæftiget en lille andel.

I forbindelse med lukningen af lufthavnen er el, vand og varme overdraget til Nukissiorfiit (Grønlands energiforsyning), og det faldende indbyggertal har betydet, at skolen er lukket.

Narsarsuaq Museum

Det private Narsarsuaq Museum har udstillinger om nordboere og amerikanernes tilstedeværelse i Grønland.

Vejrstation

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) drev i perioden 1959-2017 en bemandet vejrstation og iscentral og driver fortsat, i samarbejde med Tusass (Tele Post Greenland), en radiosondestation i Narsarsuaq.

Det Grønlandske Arboret

Det Grønlandske Arboret i og omkring Narsarsuaq er et af de mest omfattende skovgrænse-arboreter i verden og rummer over 100.000 udplantede træer.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Kommune Kujalleq

Kåre Hendriksen

ph.d., Aalborg Universitet