Otto Braun

I 1911 kom Braun med i den socialdemokratiske partiledelse og han var fra 1913 medlem af den preussiske landdag. I årene 1920-33 var Braun medlem af den tyske rigsdag og styrede i samme periode som preussisk ministerpræsident og leder af den såkaldte Weimarkoalition sammen med Zentrum den største tyske delstat. Braun med øgenavnet "der Rote Zar" (den røde zar) demokratiserede sammen med indenrigsminister Carl Severing forvaltning og politi i Preussen. Under Brauns ledelse blev Preussen en socialdemokratisk magtbastion i Weimarrepublikken og Preussen blev gjort til et demokratisk bolværk mod nazismen og især SA. Weimarkoalitionen mistede regeringsmagten ved et valg i april 1932, hvorefter rigskansler Franz von Papen med et kuplignende indgreb ("Preussenschlag") den 20.7. 1932 afsatte det socialdemokratiske styre. Brauns regering vandt ved Reichsgericht en retsag mod riget, men den genvandt ikke regeringsmagten i Preussen. Efter Hitlers magtovertagelse i januar 1933 emigrerede Braun for at undgå nazistisk anholdelse i marts 1933 via Østrig til Schweiz. Braun har udgivet sine erindringer "Von Weimar zu Hitler" (1940).

- Tyskland 1914-1933