Oure Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Oure Kirke, hvor den ældste del, langhusets vestende, er bygget af rå kampesten og med hjørner af granitkvadre.

Enkelte arkitektoniske enkeltheder er bevaret i kirken, herunder den ene af kirkens oprindelige indgangsdøre. Som stort set alle andre middelalderkirker havde kirken nemlig oprindeligt to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibets vestende. Mens norddøren er helt forsvundet, formentlig tilmuret i gammel tid, er syddøren stadig synlig som en tilmuret niche. I det gamle skibs langmure er to små vinduer fra romansk tid desuden bevaret.

I senmiddelalderen blev det gamle kor revet ned, og dets byggematerialer genbrugt til at forlænge skibet mod øst, sådan at kirken i dag er lige bred i hele sin længde. Samtidigt blev der opsat hvælvet loft i det nye langhuskor, og mod vest opførtes tårnet.

Tårnet er bygget af kampesten nederst, men ellers af munkesten, dvs. store mursten, som i løbet af middelalderen overtog naturstenenes rolle som det foretrukne byggemateriale i kirkerne. Det hvælvede tårnrum er forbundet med skibet gennem en høj, spids bue, og øverst har tårnet et saddeltag med gavle i vest og øst, som er udsmykket med forskelligt udformede blændingsdekorationer, dvs. dekorative murnicher.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og et umalet træloft i skibet, som kontrasterer mod korets hvælv. Gulvene er belagt med gule teglstensfliser.

I kirken er der bevaret kalkmalerier fra mellem 1490 og 1581. Det ældste maleri, fra ca. 1490-1510 ses på skibets vestvæg og forestiller Sankt Michael Dragedræber, mens maleriet på skibets nordvæg ved korbuen er fra 1579 og forestiller historien om Jonas og Hvalfisken. Ved det romanske nordvindue er en indskrift fra 1581 fragmentarisk bevaret.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med en udhugget akantusranke på kummen.

Selvom kirkens altertavle er fra 1941, er den bemærkelsesværdig ved at indeholde en nådestolsfremstilling fra senmiddelalderen, dvs. figuren i midten, som forestiller Gud Fader der holder sin afdøde søn Jesus. De to sidefigurer af Maria og Johannes er moderne genskabelser.

Prædikestolen fra 1577 er i ungrenæssancestil, og er lavet af dem samme snedker som lavede prædikestolen i Vejstrup Kirke. På de halvsøjleopdelte fag er der udskårne ranker. En fordybning i væggen lige ved siden af viser, at prædikestolen tidligere har været opstillet her.

Af gravminder i kirken kan nævnes en gravsten fra romansk tid indmuret i korets sydmur, samt i selve koret en gravsten fra 1591 og en fra 1629. I korets sydvesthjørne findes der en lille gravkrypt med begravelser fra 1781 og 1803.