Ravsted Kirke

Kirkegården, der i nyere tid er udvidet mod nord, er omkranset af kampestensdiger. Adgang til kirkegården sker gennem fodgængerporte i vest og øst samt en kombineret køre- og fodgængerport i syd. Indtil 1958 stod der i sydmuren et hus til opbevaring af ligvognen. Som ved mange andre sønderjyske kirker stod også tidligere et klokkehus af træ på kirkegården. Det blev revet ned i 1746, og to middelalderlige planker fra tårnet er muligvis genbrugt i kirkens bænke.

Kirken består af et romansk kor, tidligere med apsis, og skib med senromansk forlængelse mod vest. De er bygget af rå kampesten med tilhuggede kvadre i hjørnerne. I unggotisk tid blev koret forlænget mod øst, og i sengotisk tid blev der tilføjet et tårn og et våbenhus. Endelig findes et vindfang fra 1600-tallet på korets sydside og et trappehus nord for tårnet fra 1746.

I koret findes der fire bevarede oprindelige vinduer, mens der i skibet kun er ganske svage spor efter oprindelige vinduer. De tre korvinduer er tilmurede, mens der under det ene åbne findes en oprindelig præstedør. Meget kort efter kirkens opførelse blev skibet forlænget mod vest, hvilket kunne tyde på, at forlængelsen egentlig blot var en færdiggørelse af det oprindelige byggeri, som kan være gået i stå.

Allerede omkring 1250-1300 blev den oprindelige apsis øst for koret revet ned og erstattet af den nuværende unggotiske korforlængelse, og i løbet af 1400-tallet fik kirken sine nuværende hvælvede lofter, hvor der sikkert tidligere har været flade bræddelofter.

Det sengotiske tårn i vest er opført af munkesten og er fire stokværk højt. Det andet stokværk kan tilgås gennem trappehus fra 1746. Tårnet har saddeltag med gavle i øst og vest, og indtil 1662 var tårnrummet overhvælvet.

Våbenhuset foran kirkens syddør er senmiddelalderligt og er ligesom tårnet bygget af munkesten. Det er dog forandret en del i tidens løb, og taggavlen er f.eks. fra 1743.

Foran præstedøren syd for koret står en ganske lille tilbygning, som vel bedst kan beskrives som et vindfang. Det blev opført i 1600-tallet, muligvis i 1637, hvor nogle sten blev til overs fra istandsættelsen af kirkegårdens porte.

I kirkens tagværk over skibets vestende findes der lidt usædvanligt en runeindskrift, som blev fundet i 1954. På indskriften, som stammer fra mellem år 1200 og år 1500, står der med runer ”fuþo”, som er de første fire bogstaver i runealfabetet ”futhark”.

Indvendigt står kirken i dag mestendels overhvidtet og med hvælvede lofter, bortset fra i våbenhuset og tårnrummet der som nævnt har bræddelofter.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men har haft det tidligere. I 1913-1914 blev der afdækket rester af glorier fra romansk tid i korbuen, men de tilhørende personer var helt forsvundet. Overalt i kirken er der spor efter dygtigt udførte kalkmalede dekorationer i gule nuancer, og på korbuen og hvælvenes ribber var der tidligere dekorationer, som forestillede blade og blomster.

Inventaret bærer præg af en istandsættelse i 1921-1922, hvor meget af inventaret med inspiration i baroktiden blev malet i kraftig, varm, rød farve.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit. Den er udsmykket med arkader, og på foden er der indhugget hoveder i hjørnerne. Den er sandsynligvis lavet af den samme stenhugger som døbefontene i Kværs Kirke og Rise Kirke.

Kirkens alterbord stammer fra sengotisk tid og er muret op af munkesten.

Kirkens altertavle er fra omkring år 1500 og i sengotisk stil. Den har fire bevægelige fløje. I det centrale skab ses tre store figurgrupper, der forestiller nådestolen, altså treenigheden, Maria med barnet og Sankt Laurentius. I fløjene udenom ses de 12 apostle.

Prædikestolen er fra 1605 og er opbygget af syv fag. Meget typisk for Sønderjylland er den udstyret med en fremspringende karnap, og på hvert fag er der udskårne relieffer, som viser forskellige scener fra Jesu liv.

På skibets nordvæg hænger et tidligere korbuekrucifiks, der er lavet som en efterligning af middelalderens korbuekrucifikser, men nok ikke stammer fra middelalderen. Det blev nævnt i en beskrivelse fra 1763, men det er usikkert ,hvor gammelt det er.

I kirken findes en del gravminder. På skibets nordvæg hænger et kombineret epitafium og præsterækketavle fra 1621, og på korets østvæg hænger en tavle over de sogneboer, som faldt i den Fransk-Prøjsiske Krig 1870-1871. Desuden findes i kirkens gulv en del gravsten fra perioden 1662 til omkring år 1800. På kirkegården står et monument fra 1921 over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur
• oversigt over folkekirker i Aabenraa Kommune

• Danmarks Kirker
• Ravsted Kirke på sogn.dk