Willi Stoph

Stoph var uddannet murer og blev 1931 medlem af det kommunistiske parti KPD. Han var soldat under 2. Verdenskrig og kom i sovjetisk krigsfangenskab. Efter løsladelsen vendte han tilbage til den sovjetiske besættelseszone og blev i 1946 medlem af det nydannede socialistiske enhedsparti i Østtyskland, SED. I 1950 blev han medlem af SED's centralkomité og 1953 af dets politbureau.

Som DDR's indenrigsminister i perioden 1952-1956 skabte Stoph fra 1952 det halvmilitære Kasernierte Volkspolizei, KVP, og som forsvarsminister i årene 1956-1960 deltog han i opbygningen af den Nationale Volksarmee, NVA. Stoph blev udnævnt til generaloberst i NVA.

Fra 1958 var han viceministerpræsident, og 1964 efterfulgte han Otto Grotewohl som DDR's ministerpræsident (formand for ministerrådet), en post, han besad indtil 1989 bortset fra årene 1973-76, hvor han var præsident (formand for Statsrådet). Stoph mødtes i 1970 med den vesttyske kansler Willy Brandt i Erfurt og Kassel og indledte i 1970 således de første egentlige regeringssamtaler med Vesttyskland.

I omvæltningsåret 1989 trådte Willi Stoph tilbage og blev ekskluderet fra SED, og efter Murens fald og Tysklands genforening blev han i 1992 sigtet for drabene ved DDR's grænse. Sigtelsen blev dog frafaldet året efter på grund af sygdom.

• DDR