Betegner et hurtigt tab af nyrefunktionen over timer til dage.
Faktaboks
- Også kendt som
-
AKI, der står foracute kidney injury
Betegner et hurtigt tab af nyrefunktionen over timer til dage.
AKI, der står foracute kidney injury
Akut nyreskade optræder hos 10–20 procent af patienter indlagt på hospital af andre årsager, 50 procent af intensivpatienter. Ældre og personer med kronisk nyresygdom, diabetes og hjerte-kar-sygdomme er særligt udsatte.
Akut nyreskade kan skyldes reduceret blodgennemstrømning i nyrerne (prærenal), obstrueret afløb (postrenal) eller sygdomsprocesser i nyrerne (renal). Hos patienter indlagt på hospital er akut tubulær nekrose en almindelig årsag, men andre årsager såsom blokering af urinens afløb, glomerulonefritis, tubulointerstitiel nefritis og pyelonefritis kræver specifik behandling og skal udelukkes.
Akut nyreskade diagnosticeres ved enten fald i urinproduktionen eller stigende serum-kreatinin ved blodprøver.
De fleste tilfælde er reversible over dage til uger. Alvorlige tilfælde kan udvikle akut nyresvigt og kræve dialysebehandling i afventning af, at nyrefunktionen forbedrer sig.
Personer, der får akut nyreskade under et hospitalsophold, har en dårligere prognose end tilsvarende personer uden nyreskade. Dette forklares hovedsageligt ved, at de, der udvikler akut nyreskade, har en mere alvorlig grundsygdom.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.