blæresten

Blæresten skyldes som regel en tilstand, der giver mangelfuld blæretømning. I vores del af verden er forstørret prostata den vigtigste årsag, og tilstanden er dermed mest almindelig hos voksne mænd. Neurologiske tilstande med forstyrrelser af blærefunktionen er mindre almindeligt. Blæresten kan også opstå omkring fremmedlegemer i urinblæren, for eksempel hår, som utilsigtet er indført ved kateterisation, kirurgiske clips eller tråd efter operative indgreb. Kvinder, der er opereret for inkontinens med indsættelse af et bånd, der løfter blærehalsen (TVT-operation), kan også udvikle blæresten. Det kan ske, hvis båndet utilsigtet med tiden er kommet til at ligge delvist inde i urinblæren og gradvist kalker til.

I udviklingslande kan man finde blæresten hos børn, hvor årsagen er fejlernæring.

Blæresten kan også skyldes en urinvejsinfektion, der er vanskelig at behandle. Visse bakterier vil spalte nogle af urinens bestanddele, hvilket fører til en udfældning af urinkrystaller, der danner forstadiet til blæresten.

Blæresten kan variere i antal og størrelse. Tidligere kunne man se blæresten på størrelse med en appelsin, da de ikke blev behandlet. I dag er størrelsen normalt fra nogle millimeter til et par centimeter, men enkelte meget store blæresten ses også.

Symptomerne er blod i urinen, tryk og ubehag i blæreregionen og hyppig, smertefuld vandladning. Løse blæresten kan også fungere som en kugleventil og give pludseligt stop i vandladningen.

Da blæresten disponerer for infektion, er det almindeligt at have gentagne blærebetændelser. Hvis stenen kiler sig fast i blærehalsen i udløbet fra blæren vil personen ikke kunne lade vandet, og personen får urinstop.

Diagnosen stilles normalt ved kikkertundersøgelse af urinblæren (cystoskopi) andre gange ved ultralydundersøgelse eller CT-scanning.

Behandlingen afhænger af stenmængden og af stenstørrelse. De fleste blæresten kan i dag behandles ved et kikkertindgreb, mens der stadig er mulighed for at tilbyde åben kirurgisk fjernelse af de største sten. Er stenen meget stor eller meget hård i konsistensen, kan en åben operation med direkte udtagning af en intakt sten stadig være den mest skånsomme behandling.

Fjernelse af urinblæresten foregår dog overvejende ved kikkertindgreb.

Gennem et kikkertinstrument, et resektoskop, fører man specielle sonder ind i urinblæren. Sonden afgiver en energiudladning og slår stenen i stykker, for eksempel med mekanisk energi eller laser. De små stykker sten, der opstår under knusningen, kan skylles eller suges ud af urinblæren med instrumenter beregnet til dette.

Tilbagefald i forbindelse med stensygdom i urinblæren er mere reglen end undtagelsen, hvis ikke den udløsende årsag samtidig behandles. Hvis der er meget dårligt afløb fra urinblæren på grund af forstørret prostata, vil det i mange tilfælde være gavnligt at reducere prostata ved et kirurgisk indgreb enten samtidigt med stenfjernelsesproceduren eller i en separat seance. Dette vil forebygge tilbagefald af urinblæresten.

• blære
• urinvejene
• nyresten
• blod i urinen
• sectio alta