Buksebier har navn efter benenes lange, tætte hår, der kan minde lidt om bukser. Her er det en hun af pragtbuksebi (Dasypoda hirtipes); den almindeligste buksebi i Danmark.

Buksebier er en slægt af ret store bier. De er kraftigt behårede, og på bagbenene har de meget lange og tætte hår, som kan ligne bukser. Det er hunnerne, der bærer de største bukser, men hannerne er også kraftigt hårede.

Faktaboks

Videnskabeligt navn

Dasypoda (slægt)

Der kendes i alt 39 arter af buksebier, som er udbredt Europa, Nordafrika, Mellemøsten og Asien. Slægten tilhører familien af sommerbier (Melittidae), der er en forholdsvis artsfattig bifamilie med 200 arter på verdensplan. I Danmark findes der to arter af buksebier: pragtbuksebien (Dasypoda hirtipes), der er almindelig i hele landet, og guldbuksebien (Dasypoda suripes), der er meget sjælden.

Pragtbuksebi

Han af pragtbuksebi suger nektar på kongepen.
.

Pragtbuksebien graver gange i sandet jord på steder, hvor der er bare pletter. Den kan danne tætte kolonier langs stier, på campingpladser og mellem brosten på fortove. Der kendes eksempler på kolonier med flere hundrede bier, som med deres små bunker af opgravet sand ved redehullerne er meget iøjnefaldende.

Redegangene ender i kamre, hvor hunnerne anbringer klumper af pollen, som danner føde for biens larver. Pollenklumpen er formet, så den kun rører jorden tre steder, formentligt for at undgå fugt. Mens hunnerne har travlt med at samle pollen og grave redegange, flyver de hurtige hanner ved redehullerne eller ved bestande af værtsplanterne, hvor de er på jagt efter hunner, som de kan parre sig med.

Pragtbuksebien og blomster

Pragtbuksebien samler kun pollen på blomster i kurvblomstfamilien. Cikorie og gule kurvblomster som kongepen og høgeskæg er vigtige værtsplanter, men bien vil også besøge tidsler og knopurt. Hunnerne kan samle store klumper af pollen i hårene på bagbenene. Klumperne er hvide, når bien har besøgt cikorie, og gule, når værtsplanten er kongepen eller høgeskæg. Både cikorien og de gule kurvblomster lukker blomsterne om eftermiddagen, så bierne er langt mest aktive om formiddagen. Besøger man en buksebikoloni over middag, kan den virke næsten uddød.

Guldbuksebi

Guldbuksebi (Dasypoda suripes) fotograferet nord for Volgograd i det sydlige Rusland. Den er meget sjælden i Danmark.

Guldbuksebien ligner pragtbuksebien, men er lidt større. Desuden kan den kendes på, at hunnen har en bræmme af orangebrune hår ved spidsen af bagkroppen. Guldbuksebien samler pollen på blomster i gedebladfamilien og er måske specialiseret til blåhat og skabiose. Det er dog langt fra alle buksebier, som sidder på blåhatblomster, der også er guldbuksebier; den almindelige pragtbuksebi suger også tit nektar på blåhat.

I Danmark er guldbuksebien meget sjælden. Der er gjort nogle få fund af arten især i perioden 1934-1937, og i 2018 blev der registreret en han i Nordby Bakker på Samsø. Trods grundige eftersøgninger på Samsø er arten ikke fundet siden. I Sverige, Tyskland og Tjekkiet regnes guldbuksebien for uddød, og de nærmeste bestande findes i Polen. På den europæiske rødliste over vilde bier er arten klassificeret som moderat truet (EN), mens den er vurderet som kritisk truet (CR) på den danske rødliste.

Snyltere på buksebier

Kødflue i slægten Miltogramma ved pragtbuksebiens redehul.

Buksebiernes forråd af pollen efterstræbes af kødfluer i slægten Miltogramma. Det er fluer med store øjne, der kan ses ved indgangene til rederne. De anbringer deres æg i gangene, og når larven er klækket, kravler den ned til biernes pollen og æder af klumpen.

Hvepsebier (slægten Nomada) og blodbier (slægten Sphecodes) snylter på mange forskellige arter af pollensamlende bier, men de er ikke med sikkerhed fundet snyltende på buksebier.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig