Dystrof er en betegnelse for søer og vandhuller, som fra naturens hånd har brunligt vand. Det mørke vand skyldes tilførsel af næringsstoffer og især humusstoffer fra den omkringliggende jordbund. Dystrofe søer findes fortrinsvis i skov- og moseområder.
Humusstoffer er komplekse forbindelser, som omsættes langsomt, hvilket betyder, at de ophobes i søen. I den brunvandede sø er der ringe nedtrægning af lys, fordi lyset optages af de opløste humusstoffer. Fraværet af lys betyder, at der ikke kan vokser vandplanter på søens bund, hvor der ophobes organisk materiale, som ikke nedbrydes på grund af manglen på ilt.
Nogle dystrofe søer har surt vand, andre basisk, ligesom nogle er næringsfattige, mens andre er næringsrige.
Dystrofe søer findes vidt udbredt i det nordlige Skandinavien, mens der er færre Danmark. Eksempler på danske dystrofe søer er Løvenholm Langsø på Djursland og Store Gribsø i Nordsjælland.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.