inhibition (neurobiologi)

Aktionspotentialer, som forplanter sig langs en nervefiber, kaldet en præsynaptisk nervecelle, til en synapse, kan enten bringe den næste, postsynaptiske, nervecelle til udladning (excitation) ved at udløse en ny impuls i denne, eller de kan hæmme dannelsen af nye nerveimpulser (inhibition). Inhibition og excitation finder også sted mellem nerveceller og henholdsvis glat muskulatur i de indre organer og hjertemuskulaturen.

Inhibition spiller en stor rolle i reflekser, i at vælge sanseindtryk, i kontrollen af motoriske reaktioner og i læringsprocesser. Inhibition er i de fleste tilfælde en simpel elektrisk proces, hvor der sker en forbigående stigning (hyperpolarisering) af den postsynaptiske celles membranpotential fremkaldt ved frigivelse af en specifik kemisk substans, også kaldet neurotransmitter, ved endeforgreningerne i det præsynaptiske neuron. Der kendes også andre hæmningsmekanismer.

• aktionspotential
• membranpotential
• inhibitorisk postsynaptisk potential