laktatacidose

Kroppen producerer normalt omkring 20 millimol (mmol) laktat per kilo hver dag, hovedsageligt i skeletmuskulatur. Normale værdier i blodet er under 0,5 mmol per liter, og afhængigt af analysemetode regnes over omkring 2 mmol per liter normalt som forhøjet, såkaldt hyperlaktatæmi.

Nedsat ilttilførsel fører til anaerob forbrænding af glukose til pyruvat i cellerne, som omdannes til laktat og frigives i blodet. Ved lav ilttilførsel ophobes laktat, og kroppens pH reduceres. Laktat udskilles af cellerne og transporteres til leveren, hvor den omdannes til glukose.

Der findes en række årsager til laktatacidose.

For lidt ilt til cellerne (hypoxi) kan skyldes, at der er for lidt iltindhold i det cirkulerende blod (hypoxæmi). Det kan også skyldes, at blodcirkulationen er for dårlig (kredsløbssvigt), så selvom iltindholdet i blodet er normalt, får cellerne ikke tilført nok ilt. Hypoxi og hypoxæmi kan også forekomme i kombination, som ved hjertestop. De mest almindelige årsager til cirkulationssvigt, der giver laktacidose, er sepsis, akut hjertesvigt og blødningschok (hypovolæmisk kredsløbschok).

Ved intens træning vil hjerte-karsystemet ikke kunne imødekomme behovet for ilt, og celler skifter til anaerob metabolisme med produktion af laktat.

Påvisning af laktatacidose sker ved at måle pH og koncentrationen af laktat i en blodprøve. Som regel udføres analysen på instrumenter, der er lavet til at måle indholdet af blodgasser i en blodprøve. Der findes dog også apparater, der måler laktat isoleret i blod fra kapillærer.

Behandling retter sig mod at korrigere årsagen til det forhøjede laktat i blodet, fx cirkulationsstøttende behandling på intensivafdeling ved akut cirkulationssvigt.

• syre-base-status
• acidose
• alkalose
• laktat
• mælkesyre