luftvejsobstruktion

En obstruktion, der sidder i de øvre luftveje (svælg, strubehoved) kan skyldes bevidstløshed, fremmedlegemer, sygdomstilstande, skader eller larynxspasme. En obstruktion i centrale eller perifere dele af luftrørene nedenfor stemmebåndene skyldes som regel fremmedlegemer (fx små genstande). Obstruktionen kan også skyldes at mund og næse er dækket til, eller at der er lagt et stort tryk ind på halsen.

Strømmen af luft i luftrørene kan også hindres af, at den glatte muskulatur i disse strukturer trækker sig sammen, enten som led i en sygdomsproces eller som en refleks (bronkospasme). De mest almindelige årsager til bronkospasme er astma, fremskreden kronisk bronkitis eller øget væskemængde omkring de små luftrør ved hjertesvigt (asthma cardiale). I sjældne tilfælde kan allergiske reaktioner på grund af fødevarer, insektstik eller medicin udløse en livstruende bronkospasme i løbet af få minutter (anafylaksi).

Hvilken behandling af en luftvejsobstruktion, der er aktuel, afhænger af årsagen.

• Hvis årsagen er bevidstløshed, kan der sikres frie luftveje med enkle håndgreb.
• Ved fremmedlegeme er der en egen behandlingsalgoritme for akut at fjerne fremmedlegemer fra luftvejene. Det kan være Heimlich-manøvren eller et dunk i ryggen. I mere avancerede tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne fremmedlegemet ved hjælp af laryngoskop og tang, hvis de sidder i svælg eller i øvre del af strubehovedet, eller med bronkoskop, hvis de sidder i selve luftrøret. Dette kræver normalt narkose eller kan gøres direkte af trænet sundhedspersonale i forbindelse med hjertestop. I livstruende situationer kan også intubation eller nødtrakeostomi være nødvendig.
• Luftvejsobstruktion, der skyldes astma, kronisk bronkitis eller hjertesvigt, behandles med aktuelle medikamenter mod grundsygdommen.
• Ved en akut allergisk reaktion, som giver luftvejsobstruktion (anafylaksi), vil intramuskulær administration af medikamentet adrenalin være første prioritet, da dette vil gøre, at den glatte muskulatur i bronkierne slapper af fremfor at trække sig sammen.

Traditionelt henregnes vejrtrækningsbesværet ved astma, hjertesvigt og bronkitis ikke som egentlig luftvejsobstruktion, men som vejtrækningsproblemer. Men da bronkierne som udgangspunkt henregnes til luftvejene, er denne opdeling grundlæggende upræcis.

• førstehjælp
• lungerne
• fremmedlegeme
• kvælning