sede vacante

Modsætningen til sede vacante er sede plena, hvor stolen (embedet) er besat og det kirkelige liv fungerer normalt.

I kanonisk ret opererer man også med begrebet sede impedita, som regulerer og beskriver den kirkelige virkelighed i de mange forskelligartede situationer, hvor en biskop er forhindret i at få adgang til at udøve sit embede. Situationer med sede impedita kan eksempelvis skyldes kortvarige politiske forstyrrelser. Men sede impedita kan også være langvarige tilstande, fordi Den Hellige Stol populært sagt tænker i århundreder. I Nordkorea har man tre tilfælde af sede impedita,som har været en de facto-tilstand siden landet blev dannet; det gælder bispedømmerne Hamhung, Pyongyang og det territoriale abbedi Tŏkwon. Da tilfælde, som kalder på regulering som sede impedita,er forskelligartede, vælger Den Hellige Stol også forskellige løsninger. I de tre nordkoreanske eksempler er tre prælater med embeder i Sydkorea indsat som såkaldte apostoliske administratorer. Hermed viser Den Hellige Stol, at den årtier lange situation betragtes som forbigående – altså sede impedita.

Når paveligt sede vacante indtræffer, betyder det, at bispestolen i Roms domkirke, San Giovanni in Laterano (Laterankirken), er ubesat på grund af død eller abdikation.

Da Roms bispeembede, paveembedet, har udviklet sig markant anderledes end andre bispeembeder i den katolske kristendom, rummer den kanoniske ret særlige bestemmelser, som regulerer og beskriver paveligt sede vacante. I grundprincippet følges tankegangen fra almindeligt sede vacante, at der ikke kan træffes andet end strengt nødvendige beslutninger.

I forhold til et almindeligt bispedømme er bispedømmet Rom også et enevældigt valgmonarki, det eneste eksisterende i verden. Paven er foruden biskop af Rom også den første blandt ligemænd i det katolske bispekollegium (forsamlingen af alle kirkens biskopper). Det vil sige, at han er leder af den romerskkatolske kirke og de unerede kirker. Men paven er også suveræn i det statsretlige subjekt Den Hellige Stol og i Vatikanstaten. Af disse grunde kan et paveligt sede vacante stadig i nutiden karakteriseres som en undtagelsestilstand i alle de myndighedsområder, som ledes af den romerske bispestol. Historikeren John M. Hunt har beskrevet, hvordan sede vacante i Kirkestatens dage kunne afstedkomme tilløb til kaos i landet. Også teologisk og kirkepolitisk er et sede vacante en potentiel ustabil tid. Da pave Gregor 11. (1370-1378) døde, opstod eksempelvis det såkaldte store skisma, med flere samtidige paver og modpaver. Sådanne erfaringer fra historien er indarbejdet i den kanoniske rets regulering af sede vacante.

Ved paveligt sede vacante suspenderes virksomheder i størstedelen af den pavelige kurie, og ledelsen, Den Hellige Stol og selv et igangværende koncil vil blive suspenderet ved at paveligt sede vacante. Jubelår suspenderes dog ikke; se nedenfor under beskrivelsen af storpønitaren.

Som hovedprincip overgår varetagelsen af Den Hellige Stols myndighedsområder til kardinalkollegiet, som ledes af dekanen for kardinalkollegiet eller dennes stedfortræder subdekanen. Hovedprincippet er dog, at kardinalkollegiet ikke kan træffe afgørelser i kirken, som kun kan træffes af en pave. I uopsættelige verdslige sager i forbindelse med Den Hellige Stol og i Vatikanstaten kan kardinalkollegiet træffe afgørelser og indføre nødlove, som kun er gældende i sede vacantes varighed, medmindre de stadfæstes af den nye pave.

I de sidste 100 år har den gennemsnitlige længde på paveligt sede vacante været 16,3 dage, men forud for valget af pave Pius 7. havde Rom bispestol været ubesat i 197 dage, og fra middelalderen kender man flere eksempler på, at sede vacante har varet i mere end to år. Helt frem til nutiden er der i både kanonisk ret (den apostoliske konstitution UNIVERSI DOMINICI GREGIS 2013-udgaven) og i Vatikanstatens grundlov (Legge fondamentale dello Stato della Città del Vaticano 2023) blevet taget højde for, at et sede vacante kan trække ud. Paverne Johannes Paul 2., Benedikt 16. og Frans har alle foretaget justeringer i både den kanoniske ret og den verdslige jura, som understreger, at et paveligt sede vacante er undtagelsestilstand i kirken såvel som i Vatikanstaten.

Som hovedprincip funger kirkens ledelse ved paveligt sede vacante således, at foreskrevne samlinger af hele kardinalkollegiet (dvs. inklusive kardinaler over 80 år) ledes af dekanen for kardinalkollegiet eller subdekanen. Det er også dekanen eller subdekanen, der leder konklavet, såfremt de selv er kardinal-elektorer (under 80 år). Hvis dekanen og subdekanen har forfald, overgår ledelsen af konklavet til den anciennitetsældste kardinal i klassen kardinalbiskopper, som er under 80 år.

Under et paveligt sede vacante er det kun følgende embeder, som forbliver i fuld aktivitet i Den Hellige Stols administration. De refererer alle til dekanen for kardinalkollegiet eller dennes stedfortræder:

• Den katolske kirkes camerlengo (Camerlengo di Santa Romana Chiesa). En post i kurien beklædt af en kardinal. Embedet er i praksis Den Hellige Stols finansminister. Ved sede vacante overtager camerlengoen også rollen som regeringschef i Vatikanstaten. Camerlengoen er sammen med en repræsentant for hver af de tre kardinalklasser (kardinalbiskop, kardinalpræst og kardinaldiakon) er ansvarlig for visse formelle handlinger vedrørende den afdøde pave: Blandt andet at erklære ham død og at annullere embedsringen, fiskerringen. Men ikke mindst fungerer camerlengoen sammen med repræsentanterne for hver af de tre kardinalklasser som et de facto forretningsudvalg i forbindelse med planlægning og gennemførelse af konklavet.
• Den katolske kirkes storpønitar. En post i kurien beklædt af en kardinal. Storpønitaren leder Det apostoliske pønitariat, som er den instans der forvalter paveembedets nøglemagt i forhold til tilgivelse af synd og i forhold til administration af aflad. I praksis er det en slags ankeinstans for skrifte af meget alvorlige synder. I katolsk forståelse suspenderes forvaltningen af tilgivelse af synder eller aflad altså ikke ved sede vacante. Af samme grund suspenderes jubelår ikke ved sede vacante.
• Pavens generalvikarer for henholdsvis Rom og for Vatikanstaten fortsætter også med at fungere normalt. De to generalvikarembeder varetager i praksis pavens biskoppelige pligter i bispedømmet Rom. Der er to fordi bispedømmet Rom fordeler sig på to forskellige stater (Italien og Vatikanstaten). Begge poster er beklædt af kardinaler. På samme måde fortsætter biskopper i resten af kirken med at varetage deres jurisdiktioner.
• Ærkepræsten for Peterskirken. Et embede beklædt af en kardinal, som i praksis leder driften af Peterskirken.
• De pavelige nuntier og øvrige pavelige delegater fortsætter med at varetage deres respektive missioner.

Under et paveligt sede vacante udsteder Vatikanstaten frimærker og mønter mærket "Sede vacante". I Den Hellige Stols våbenmærke, tiaraen over de korslagte nøgler, erstattes tiaraen under sede vacante af en heraldisk parasol (en umbraculum). I nutiden ændres våbenmærket dog ikke i Vatikanstatens flag.

• paverækken
• pavevalg
• den romerskkatolske kirke