Ultrafiltrat er en opløsning, som har fået fjernet (filtreret) store molekyler og proteiner. Filtreringen af opløsningen sker gennem en halvgennemtrængelig membran (semipermeabel membran) med meget små porer. Når opløsningen passerer gennem membranen, vil større molekyler blive holdt tilbage af membranen. Opløsningen, der har fået filtreret stoffer bort, kaldes ultrafiltrat. Processen, der producerer ultrafiltratet, kaldes ultrafiltrering.

Et eksempel på ultrafiltrat er præurin, som er det første stadie i dannelsen af urin i nyrerne.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig