Bregnet Kirke

Tårnet og våbenhuset er lidt yngre end den øvrige kirke, men er ligeledes typiske eksempler på gotisk arkitektur med deres gavle, der er udsmykket med kamtakker. Tårnet blev oprindeligt opført som et såkaldt styltetårn, dvs. at der i vestenden var en høj åbning udadtil, så tårnet lignede at det stod på ”stylter” hvis man så det fra vest. Dette er et typisk træk i det østjyske, men i Bregnet er åbningen sidenhen, som flere andre steder, muret til.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og hvælvede lofter, mens gulvet er kunstfærdigt belagt med skiftevis røde og gule mursten i sildebensmønster.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som altså er ældre end selve bygningen idet den er overført fra en romansk kirke, der stod samme sted som den nuværende. Den er udsmykket med i alt fire løver, der er opstillet parvis, og som mødes i to hoveder.

I 1872 blev en gennemgribende restaurering af kirkens indre gennemført. Der blev indsat bænke, alterparti, prædikestol samt høje træpaneler langs murene. Kun den romanske døbefont blev bevaret. Som alterbillede blev indsat et maleri med den korsfæstede Jesus af Sophus Schack (1811-1864) udført i 1860.

I 2006 fandt endnu en omfattende restaurering af Bregnet Kirke sted, ved arkitektfirmaet Vilhelmsen – Marxen & Bech-Jensen. Bænkene og prædikestolen fra 1872 blev bevaret, men med helt ny farvesætning, mens alterpartiet og de høje vægpaneler blev nedtaget. Store ændringer i selve kirkerummet blev udført, hvælvpiller nedtaget, gulve fornyet eller omlagt, tværforankringer nedtaget og et helt nyt muret alterparti blev opført, som skulle passe til Arne Haugen Sørensens trefløjede nadverbillede, udført i 1997.

Til kirkens alterbord har kunstneren udført en bronzefigur; en sammensmeltning af den korsfæstede og opstandne Jesus. På prædikestolens sidefelter fremtræder fem vandringsmænd, og på samtlige bænkes gavle har kunstneren anbragt 35 små malede rondeller – alle med motiver fra den bibelske historie.

Til kirken skabte kunstnerne Inge-Lise Bau og Flemming Bau 1986-88 fire messehagler, hvoraf den violette og den røde begge arbejder med trompe l'œil, dvs. illusionsmaleri, som var haglens ryg flænset op. Den violette hagels rygmotiv er, som Haugen Sørensens bronzefigur, en sammensmeltning af den korsfæstede og opstandne Jesus.