fossa

Fossaen er tidligere blevet placeret i kattefamilien (Felidae), civettefamilien (Viverridae), mangustfamilien (Herpestidae) og endda i sin helt egen familie (Cryptoproctidae). På baggrund af DNA-undersøgelser anses den i dag for at være bedst placeret i familien madagaskarrovdyr (Eupleridae), der indeholder alle arter af rovdyr på Madagaskar. Madagaskarrovdyrene er en søstergruppe til mangusterne.

Hannerne vejer 6,2-10,4 kg, mens hunnerne har en vægt på 5,5-6,8 kg. Hoved-og-kropslængden er 70-80 cm, og halen er 65-70 cm lang.

Fossaen kan minde om en lille puma med sin slanke, aflange, muskuløse kropsbygning, lange hale og korte, ensfarvede, brune pels. Hannerne er ofte orange på bugen pga. sekretion fra kirtler. Kløerne kan trækkes delvis ind, så de altid holdes skarpe.

De skarpe kløer, de brede fleksible fødder, meget fleksible ankler og den lange hale, der fungerer som balanceorgan, gør fossaen til en adræt klatrer.

Fossaen er vidt udbredt i Madagaskars skove, hvor den findes fra regnskov til tørskov. Den er udbredt fra 0 til 2.600 meters højde, inklusive på Andringitra-massivet, hvor den døgntemperaturen i august kan svinge fra plus 30 °C til -11 °C.

Fossaen lever af bytte, som den nedlægger både på jorden og i træer. Den er en hurtig, stærk og effektiv jæger med et kraftigt bid, der kan nedlægge bytte, som næsten vejer det samme som den selv. Eksempelvis er den kendt for at jage lemurer op til sifakaer i størrelse. Fossaen er dog en opportunistisk jæger, der også tager gnavere, fugle, slanger, øgler, sumpskildpadder og insekter.

Fossaen kan være aktiv både dag og nat. Bortset fra når de har unger, lever hunnerne for sig selv, og deres leveområder overlapper normalt ikke.

Hannernes sociale adfærd varierer derimod på en usædvanlig måde. Hvor mindre hanner, der er nogenlunde på størrelse med hunnerne, lever alene, så lever de større hanner i faste koalitioner på 2-3 individer. Hanner i en koalition kan være fra samme kuld eller ikke være beslægtede. Man er endnu ikke sikker på formålet med at danne koalitioner, men det er muligt, at hannerne kan samarbejde om at jage og sikre sig parringer.

Fossahunner har en strategi i parringstiden, som man ikke har observeret hos noget andet dyr. De benytter sig af bestemte "parringstræer", der er store træer, som de kravler op i toppen af. Her sidder de og kalder med et højt, gennemtrængende kald, der kunne lyde som en miavende kat. Kaldet er et signal til hannerne i området om, at de er i løbetid, og det er en effektiv måde at tilkalde bejlere på. Man har set op til 18 hanner blive tiltrukket til et træ med en miavende hun i toppen.

Hannerne er større og stærkere end hunnerne, og nede på jorden ville de kunne dominere hunnerne. Men oppe i parringstræerne er rollerne byttet om. Her vinder hunnerne stort set alle konfrontationer med nærgående hanner. Man har adskillige gange observeret hanner falde ned fra træer som følge af nærkamp med hunner. Ved at flytte parringsseancen op i toppen af et træ får hunnerne langt større kontrol over, hvem de parrer sig med. En hun kan sidde oppe i toppen af et parringstræ i en uge eller mere i træk. I løbet af den periode parrer hun sig typisk med adskillige hanner, ofte op til ti eller flere.

Drægtigheden varer 6-7 uger, og kuldstørrelsen ligger 2-4. Ungerne vejer under 100 gram ved fødslen, har næsten hvid pels, mangler tænder og har lukkede øjne. Øjnene åbner efter 2-3 uger. Ungerne udvikler sig forholdsvis langsomt. De forlader fødselshulen, når de er ca. 4,5 måneder gamle, bliver uafhængige omkring etårsalderen og bliver kønsmodne som 3-4-årige.

Fossaen kan leve op til 20 år i fangenskab.

• madagaskarrovdyr
• rovdyr