indvandrere

Et andet ord, der er nødvendigt for at definere indvandringsbegrebet så præcist som muligt, er ordet migrant. Den Internationale Organisation for Migration (IOM) understreger, at migrant-begrebet er ”et paraplybegreb, ikke defineret i følge international lov, som reflekterer den almindelige lægmandsforståelse af en person, som flytter fra det sted, hvor denne normalt har boet, enten indenfor et land eller på tværs af landegrænser, midlertidigt eller permanent, og af varierende grunde.”

For at skabe en mere præcis definition kan man tale om henholdsvis interne og internationale migranter. Hvor den første gruppe flytter indenfor et givet lands grænser, bevæger internationale migranter sig på tværs af landegrænser.

For at understrege migrationens retning, taler man fx på engelsk om emigration eller immigration, på dansk om udvandring eller indvandring (og udvandrere og indvandrere) – altså, at man enten rejser ud af eller ind i et land. Dette efterlader os dog stadig med spørgsmålet om, hvor lang tid man skal være i et land for at regnes som indvandrer.

FN giver følgende definition: “De fleste eksperter er enige om, at en international migrant er en person, som ændrer på, hvilket land, der er udgangspunkt for ophold, lige meget hvad baggrunden for migration eller legal status er. Oftest skelner man mellem kortvarende eller midlertidig migration, som betegner ophold på mellem tre og tolv måneder, og langvarig eller permanent migration, som betegner ændring af opholdsland i et år eller mere”

Antallet af irregulære indvandrere, som er kommet til EU indenfor de sidste ti år, har varieret og blev ikke mindst påvirket af flygtningekrisen i 2015. Flygtningekrisen var først og fremmest et resultat af den blodige borgerkrig i Syrien, som fik mange til at søge imod Europa, herunder Danmark. I 2015 blev der således registeret 1.040.000 såkaldte irregulære ankomster – i 2024 var tallet nede på ca. 230.000. Tallene er dog forbundet med stor usikkerhed.

Antallet af irregulære migrationsbevægelser blev desuden tydeligt påvirket af COVID 19-pandemien. På grænsen mellem Mexico og USA, var der i 2019 977.000 indvandrere, som blev mødt af amerikansk grænsepoliti; i 2020 var tallet nede på 458.000, for så at stige til 2.400.000 i 2022.

Også i Europa er det især, når en irregulær indvandrer kommer i myndighedernes søgelys, at vedkommende kan tælles.

1. januar 2025 boede der 978.180 indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket udgjorde 16,3 procent af befolkningen som helhed. I 1980 var procentandelen af indvandrere og efterkommere i den danske befolkning på 3 procent. Igennem de sidste 50 år er der altså sket en ganske betydelig stigning i, hvor stor en andel af den danske befolkning, der er indvandrere.

Både vestlige og ikke-vestlige indvandrere er der kommet flere af. I 1980 var det 1,8 procent af befolkningen i Danmark, der var indvandrere fra et andet vestligt land; i begyndelsen af 2025 var det 5 procent. Og hvor 0,9 procent af befolkningen i 1980 havde rødder i ikke-vestlige lande, var andelen i 2025 7,5 procent.

Ikke-vestlige indvandrere er personer, som kommer fra lande udenfor EU eller Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Langt den største gruppe indvandrere og efterkommere stammer fra Tyrkiet. Begrundelsen herfor finder vi i indvandringen af migrantarbejdere fra dette land og deres familier fra slutningen af 1960'erne og frem. Den næststørste gruppe af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2025 var personer med oprindelse i Ukraine, og den tredjestørste gruppe var personer med oprindelse i Syrien. Her har de seneste årtiers internationale konflikter en tydelig betydning.

Igennem århundreder har Danmark været mål for enkeltpersoner eller grupper, der så muligheder for at skabe sig en bedre tilværelse i landet.

Af mere markante indvandrergrupper kan nævnes nederlændere i begyndelsen af 1500-tallet og jøder i 1600-tallet og derefter. Indvandringen fra Nordtyskland før og under enevælden fik stor kulturel og erhvervsmæssig betydning. Indvandrerne var i mange tilfælde inviteret af kongen eller tiltrukket af religiøse privilegier. Dette gjaldt bl.a. for nederlændere på Amager og Herrnhuterne i Christiansfeld.

Religion, kultur og sprog var med til at skabe sammenhold i disse indvandrergrupper. Dette sammenhold og det kulturelle særpræg var af stor betydning, og de blev ofte fastholdt igennem generationer. Langt op i 1800-tallet blev der således prædiket på tysk og hollandsk i kirken i Store Magleby på Amager. Flere vejnavne på Amager, som har reference til områder og byer i Holland, understreger, hvordan området historisk er blevet påvirket af indvandring.

Særligt svenskere var ved 1900-tallets begyndelse en stor indvandringsgruppe. Men hertil kom en større gruppe af østeuropæiske indvandrere, hvoraf nogle kom som arbejdsmigranter, andre som flygtninge fra pogromer mod jøder og forfølgelse af politiske modstandere i det russiske imperium. Også under den kolde krig valgte personer fra fx Ungarn, Polen og Østtyskland at søge tilflugt i Danmark.

I en kort periode fra slutningen af 1960'erne til 1973 hentede danske virksomheder migrantarbejdere til landet fra især Tyrkiet, Pakistan, Jugoslavien og Marokko. Med Danmarks optagelse i EF i 1973 blev der åbnet for indvandring af statsborgere fra andre medlemslande på linje med de ordninger, som siden 1952 har været gældende for nordiske statsborgere.

I Danmark fokuserer debatter og lovgivningstiltag rettet mod indvandrere ofte på problemstillinger affødt af forskelle mellem, hvad der beskrives som dansk kultur og især ikke-vestlige indvandreres holdninger, værdier og livsorientering. Diskussionerne drejer sig om alt fra sprog og mad til familieformer, bosætning og religion (her er det især islam, der er tale om). Det så man fx både i 1990'ernes og 00'ernes diskussion af forekomsten af arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber blandt indvandrere. Denne diskussion førte bl.a. til stramningen af reglerne for familiesammenføring på baggrund af ægteskab i 2001, hvor bl.a. 24-årsreglen blev indført.

2005-2006 udspillede den såkaldte karikaturkrise sig, efter at Jyllands-Posten i september 2005 trykte 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed. Tegningerne hvirvlede Danmark ind i en større international konflikt, og indenfor Danmarks grænser protesterede og demonstrerede danske muslimer også mod tegningerne. Endnu engang blev spørgsmålet om nogle indvandrergruppers integration – særligt når de kom fra muslimske lande – rejst.

Integration af indvandrere, og hvad dette indebærer, er i det hele taget et spørgsmål, som har stået centralt på den politiske dagsorden i årtier. Det Nationale Integrationsbarometer, der først blev lanceret i 2012, indeholder ni indikatorer for integration: Arbejde, uddannelse, danskkundskaber, medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse, forsørgelse, udsatte boligområder og kriminalitet.

Barometeret kan altså siges både at fokusere på integration som muligheden og indsatsen for at klare sig økonomisk i det danske samfund, deltagelse i foreningsliv og kulturel integration. Integrationsbarometeret fokuserer i særlig grad på ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommeres indsats for integration. Men det ser også på det danske samfunds inkludering af indvandrere målt på anerkendelse og mindre diskrimination.

Et af områderne i integrationsindsatsen, som den defineres igennem det Nationale Integrationsbarometer, vedrører de ikke-vestlige indvandreres bosætning.

Den såkaldte ghettoliste (fra 2021 kaldet parallelsamfundslisten) blev først blev lanceret i 2010 og er siden blevet opdateret hvert eneste år. Den har fra starten haft som et centralt kriterie, hvor mange beboere i et givent beboelsesområde, som har oprindelse i ikke-vestlige lande. Også den såkaldte Ghetto-pakke fra 2018 fokuserede på beboernes etnicitet. Dette har vakt vrede, ikke mindst blandt beboere i områder, som betegnes som ghettoer, og i netværket Almen Modstand, som ser lovgivningen som diskriminerende.

I 2022 anlagde en række beboere i Mjølnerparken i København sag mod Ghetto-pakken ved EU-Domstolen netop med udgangspunkt i, at de anså lovgivningen for diskriminerende. Der blev afsagt dom i sagen i december 2025: EU-Domstolen besluttede ved den lejlighed, at det var de danske domstole, der skulle afgøre, om loven var diskriminerende i sit fokus på ikke-vestlige indvandrere.

Siden Integrationsbarometerets basismåling fra 2018 er antallet af både såkaldte parallelsamfund, omdannelsesområder og udsatte boligområder gået tilbage. Hvor der i 2018 var registreret 29 parallelsamfundsområder i Danmark, var antallet i 2025 faldet til 5.

Et andet område i integrationsindsatsen, sådan som det udtrykkes i det Nationale Integrationsbarometer, er dén kriminalitet, som begås af særligt unge (15-29-årige) indvandrere med ikke-vestlig baggrund. At der netop fokuseres på denne aldersgruppe skyldes, at det i højere grad er unge end ældre mennesker, som begår kriminalitet. Men fokus på kriminalitet blandt indvandrere og efterkommere, herunder bandekriminalitet, skyldes også en tydelig overrepræsentation af denne gruppe i kriminalstatistikken.

Hvor 4 procent af mandlige ikke-vestlige efterkommere mellem 20 og 24 år i 2024 var blevet fundet skyldige i mindst en overtrædelse af Straffeloven, gjaldt det for 1,2 procent af mænd i samme aldersgruppe, der havde dansk oprindelse. Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere rangerer i øvrigt højere i kriminalstatistikkerne end ikke-vestlige indvandrere, hvilket er påfaldende i et integrationsperspektiv.

Dog understreger blandt andet det Nationale Integrationsbarometer, at kriminaliteten blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere (målt på baggrund af domme for straffelovsovertrædelser) er faldende.

Selvom indvandreres integration i det danske samfund, særligt når man ser på ikke-vestlige indvandrere, understreger væsentlige udfordringer, er det også værd at bemærke, at en positiv udvikling er i gang på flere punkter.

Unge med ikke-vestlig baggrund tager i stigende grad en videregående uddannelse, i lighed med deres andre jævnaldrende. Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der er på offentlig forsørgelse er faldende og antallet, som har arbejde, er stigende. Imellem efteråret 2022 og sommeren 2025 kom knapt 30.000 flere ikke-vestlige indvandrere i arbejde.