Santa Lucia

Santa Lucia var en kristen martyr og helgen, der blev henrettet i Syrakus på Sicilien, formodentlig under kejser Diokletians forfølgelse af de kristne omkring 304 e.Kr. Hun blev sandsynligvis født omkring 283 e.Kr. og hendes navn kommer af lux, lucis, der er latin for lys.

Lucia skjulte sig, ifølge legenden, ligesom mange andre kristne om dagen, men om natten sneg hun sig ud for at hjælpe de fattige. For at kunne se i mørke, men samtidig have hænderne fri, bar hun en krans med lys i på hovedet.

Lucia viede sit liv til Kristus efter at hendes mor mirakuløst blev rask fra en ellers dødelig sygdom. Moderen havde lidt af dysenteri i fire år, men et besøg ved Sankt Agathes grav helbredte hende. Efter miraklet afviste Lucia at gifte sig med den mand, som hendes familie efter datidens skik havde lovet hende væk til. Vred over afvisningen meldte den forsmåede bejler hende til de hedenske myndigheder. Hun blev arresteret, og da hun nægtede at afsværge sin kristne tro, blev hun straffet ved at skulle arbejde i et bordel. Man forsøgte også at brænde hende, men ilden ville ikke fænge. Til sidst blev hun henrettet med et sværd.

Det ældste vidnesbyrd om helgendyrkelsen af Lucia er en gravindskrift til ære for Euskia fra 400/500-tallet. Indskriften blev fundet i Syrakus’ katakomber og fortæller, hvordan den kun 25-årige Euskia døde på Luciadag. I det 6.årh.e.Kr. havde Lucias historie spredt sig og var populær i hele den kristne kirke.