Galaterbrevet

Galaterbrevet er et stridsskrift, der vil advare mod at sammenblande troen på Jesus Kristus med jødedom, og det præger dets opbygning.

I en indledning, hvor Paulus understreget, at han har sit kald som apostel direkte fra Gud (1,1-5), følger i stedet for den sædvanlige tak til Gud for læsernes Kristus-tro et indigneret udbrud af forundring over, at galaterne øjensynlig har så let ved at falde ud af troen, samt en forbandelse over enhver, der forkynder et andet evangelium end Paulus – for der er ikke noget andet evangelium (1,6-9).

I 1,10-2,10 fastslår Paulus i form af et selvbiografisk tilbageblik sin uafhængighed i sin evangelieforkyndelse i forhold til dem, der var apostle før ham. Han har sit kald direkte fra den opstandne Kristus. Hans evangelium stemmer dog overens med de andre apostles. I den forbindelse skildrer han et møde i Jerusalem med nogle af disse apostle (se apostelmøde) samt Jesu bror, Jakob, hvor en allerede praktiseret missionsdeling stadfæstes: Paulus skal forkynde blandt ikke-jøder, Peter blandt jøder. I 2,11-21 følger skildringen af et heftigt opgør i Antiokia med Peter, fordi han ifølge Paulus' opfattelse kommer til at sætte spørgsmålstegn ved, at de ikke-jødiske Kristus-troende ikke er lige så gode troende som de jødiske Kristus-troende.

Dernæst gør Paulus i 3,1-5,12 rede for sin forståelse af evangeliet som en forkyndelse af, at et menneske bliver retfærdiggjort i sin tro på Kristus, dvs. ikke vil blive gjort til skamme af Gud, og udlægger rækkevidden af den frihed, som det betyder. Paulus stiller her det, som han benævner lovgerninger, dvs. de forskellige gerninger som fx omskærelse og spiseforskrifter, der gør jøden til jøde, op over for troen. Desuden anfører han, at det løfte, Gud gav til Abraham som troens fader, ikke sættes ud af kraft af den lovgivning, der først blev givet til Moses 430 år efter. Ja, Paulus' tale i 3,19-20 om, hvordan Moseloven blev givet, er af nogle fortolkere ligefrem blevet forstået, som om den kommer fra engle, der i virkeligheden modarbejder Gud. Heroverfor sætter apostlen nu den frihed, som de Kristus-troende har som Guds børn, og som udfolder sig gennem Helligåndens virkning i deres liv. I 4,8-20 indskyder Paulus et tilbageblik på, hvor kærligt galaterne i sin tid modtog ham, selv om han kom i menneskelig skrøbelighed. Afsnittet afsluttes med en allegorisk fremstilling af modsætningen mellem trældom og frihed (4,21-31) og en advarsel om, at underkaster galaterne sig omskærelse, falder de ud af frelsen. Herunder falder det stærkt programmatiske udsagn (5,6): "I Kristus gør det hverken fra eller til, om man er omskåret eller ej, men det gør tro, virksom i kærlighed."

Sidste hoveddel af Galaterbrevet (5,13-6,10) indeholder dels formaninger, hvor galaterne opfordres til ikke at misbruge den frihed, de har fået i troen, men leve i den ånd, som de har fået skænket, dels advares mod dem, der vil "forbedre" Paulus' evangelium ved at gøre det til jødedom. Herefter rundes der i 6,11-18 af med et slutningsønske, hvor Paulus ligefrem kalder de Kristus-troende for "Guds Israel" (6,16).

Trods sine kun seks kapitler regnes Galaterbrevet sammen med de to Korintherbreve og Romerbrevet til Paulus fire "store" breve. Denne placering kan retfærdiggøres af dets markante teologiske indhold. Retrospektivt virker det således også som et forarbejde til Romerbrevet. Galaterbrevet fastslår her, at Moseloven, for så vidt den skaber den jødiske identitet, ikke har adresse til Kristus-troende ikke-jøder. Et berømt udsagn er i denne sammenhæng Galaterbrevet 3,28:

"Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus."

Troen er det enkelte menneskes egen relation til Gud, og her bortfalder alle andre forskelle. Anledningen til disse præciseringer må have været, at der i de galatiske menigheder optrådte agitatorer for, at det for at blive frelst også var nødvendigt at blive jøde.

At man kan stille spørgsmålet om, hvem galaterne i denne sammenhæng er, skyldes, at Galatien på brevets affattelsestidspunkt var navnet både på et landskab i området nord for det nuværende Ankara (den såkaldte nordgalatiske hypotese) og for en romersk provins, der desuden bestod af større områder længere sydpå (den såkaldte sydgalatiske hypotese). Adskilligt taler dog for den førstnævnte forståelse, bl.a. tiltalen til adressaterne i 3,1 som "Uforstandige galatere!" Menighederne i landskabet Galatien er da grundlagt engang under Paulus' første store missionsrejse.

Da Paulus i Galaterbrevet ser tilbage på apostelmødet i Jerusalem, må brevet være skrevet i år 53, året for dette møde. Da brevet hverken nævner medafsendere eller bringer hilsner til galaterne fra navngivne Kristus-troende, er det vanskeligt nærmere at stedfæste, hvorfra det er sendt. En af de muligheder, der har været fremme, er Kolossai (Kolossæ) i det vestlige Lilleasien (det nuværende Tyrkiet).

• paulinske breve