Jakob (Herrens bror)

Af de temmelig mange, der i Det Nye Testamente i Bibelen bærer navnet Jakob, er den mest betydningsfulde Jesu bror, ofte kaldet Jakob, Herrens bror. Flere steder i Det Nye Testamente nævnes han blandt Jesu brødre.

Paulus fortæller, at Jesus efter sin opstandelse viste sig for Jakob (1. Korintherbrev 15,7), og Apostlenes Gerninger giver indtryk af, at Jakob efter Peter blev leder af menigheden i Jerusalem (fx 12,17; 15,13-21 og 21,17-25). Også Paulus bevidner Jakobs fremtrædende position og omtaler ham som én af søjlerne (Galaterbrevet 2,9), og som ledende medlem af modermenigheden i Jerusalem synes Jakob at have spillet en formidlende rolle i spændingen mellem jødiske Kristus-troende, de såkaldte jødekristne, og ikke-jødiske Kristus-troende, de såkaldte hedningekristne (Apostlenes Gerninger 15,1-21; Galaterbrevet 2,1-10).

Den jødiske historiker Josefus beretter i Den Jødiske Historie, at Jakob sammen med flere andre led martyrdøden i Jerusalem i år 62. Traditionen har opfattet Jakob som forfatter til Jakobsbrevet, men det er næppe rigtigt. Jakob, Herrens bror, må ikke forveksles med apostlene Jakob, Zebedæus' søn og bror til Johannes, og Jakob, Alfæus' søn.