jødekristne

Jødekristne, har i forbindelse med Det Nye Testamente i Bibelen i traditionel sprogbrug været brugt som betegnelse for kristne af jødisk herkomst, modsat hedningekristne. Det er dog i begge tilfælde en modsigelsesfuld og derfor uheldig udtryksform. De første kristne har ligesom også Jesus selv alle været af jødisk herkomst, heriblandt Paulus og de andre apostle.

Menigheder af jødiske Kristus-troende i Palæstina blev udsat for forfølgelse fra deres ikke-kristne landsmænds side, bl.a. fordi de anså Jesus, som de jødiske myndigheder havde fået henrettet, for at være Messias eller Kristus (se 1. Thessalonikerbrev 2,14-16). Sandsynligvis var disse jødiske Kristus-troende også kritisk indstillet over for den officielle jødedom, således at de kunne beskyldes for undergravende virksomhed; Johannesevangeliet vil vide, at de blev udstødt af synagogen (Johannesevangeliet 9,22-34; 12,42; 16,2; jf. Lukasevangeliet 6,22).

Tidligt organiserede de palæstinensiske jødiske kristne sig i menigheder; et forbillede kan de have hentet hos essæerne. De jødiske kristne har også haft en ledelse, idet Paulus omtaler "søjlerne" eller "de ansete" som deres autoriteter; til dem hørte Jesu bror Jakob og apostlene Peter og Johannes, Zebedæus' søn (1. Korintherbrev 9,5; 15,7; Galaterbrevet 1,19; 2,9-13; jf. Apostlenes Gerninger 21,18-19).

Missionen blandt de palæstinensiske jøder blev tidligt afsluttet; opgaven var herefter at bringe kristendommen til jøderne i diasporaen, hvor det store flertal af datidens jøder boede. Dette var Peters opgave, ligesom det var Paulus' at bringe kristendommen til de ikke-jødiske folk. Jødiske og ikke-jødiske kristne menigheder var således øjensynlig med undtagelse af menigheden i Antiokia fra første færd adskilt.

I ca. 300 berettes det hos kirkehistorikeren Euseb, at Jerusalems jødiske kristne ved udbruddet af det jødiske oprør i 66 drog til Pella i Østjordanlandet. Siden betragtedes de som sekteriske, fordi de holdt fast på overholdelse af Moseloven. På nytestamentlig tid er der dog intet sekterisk at spore hos dem, når de blot ikke krævede, at ikke-jødiske kristne skulle overholde Moseloven, herunder budet om omskærelse. Derom handlede ifølge Apostlenes Gerninger 15,1-2 det såkaldte apostelmøde.